Skip to main content
Home

Medlemsfordele

Arrangementer
Udgivelser

Om os

Home
Om udgivelsen

Harald Salling-Mortensens eget hus

I 2025 købte Realdania By & Byg arkitekt Harald Salling-Mortensen eget hus, der er opført 1951 i det sydlige Aarhus. Med købet bevares huset for eftertiden som et væsentligt bidrag til vores fælles kulturhistorie og som et markant udtryk for arkitekt Harald Salling-Mortensens tilgang til arkitektur.

I den brede offentlighed er Salling-Mortensen ikke at finde blandt de mest kendte arkitekter. Et blik på listen over hans mange bygningsværker i Danmark – ikke mindst velfærdsbyggeri og især sygehusbyggeri – lader dog ingen i tvivl om de store og betydelige aftryk, han satte i det arkitektoniske landskab i hele landet og ikke mindst i Aarhus. Han tegnede kun få enfamiliehuse. Et af dem er hans eget: Et gennemført og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden, hvor hans erfarne blik for både helhed og detaljer er bragt i spil på alle niveauer, og hvor han med en sjælden præcision og sensibilitet har orkestreret en sublim samklang mellem lysindfald, materialer, funktioner og detaljer.

Som prikken over i’et tilføjede han et arkitekttegnet køkken, der var så banebrydende for sin tid, at det har indskrevet sig i dansk boligarkitekturhistorie. 

Bogen er skrevet af ph.d., forfatter og arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen og redigeret af Realdania By & Byg. Bogen indeholder nye fotooptagelser af fotograf Anders Sune Berg samt originale tegninger og historiske fotos, udlånt fra familien.

Andre udgivelser til dig