Skip to main content
Home

Medlemsfordele

Arrangementer
Udgivelser

Om os

Home
Om udgivelsen

Ejnar Ørnsholts eget hus

Arkitekt Ejnar Ørnsholts eget hus i Nakskov fra 1918 er indbegrebet af hans indsigtsfulde fornemmelse for godt byggeri og hans talent for at kombinere personlige detaljer og farver med tidens arkitektur. I sin lange karriere tegnede han bogstavelig talt Nakskov. Han stod bag flere hundrede bygninger.

I løbet af 1900-tallet var der særligt én arkitekt, som satte sit præg på købstaden Nakskov: Ejnar Ørnsholt. Gennem en menneskealder slog han stregerne til mange af de bygninger, som i dag er med til at tegne billedet af Nakskov og opland,

Sit eget hus tegnede han i 1918, kort tid efter at han som ung arkitekt var ankommet til byen. Huset blev Ørnsholt-familiens hjem i 60 år, og i 2021 købte Realdania By & Byg huset for at sikre og bevare det for eftertiden. 

Huset er indbegrebet af Ejnar Ørnsholts indsigtsfulde fornemmelse for godt byggeri og hans talent for at kombinere personlige detaljer og farver med tidens arkitektur og stilarter: klassicismen, Bedre Byggeskik-bevægelsen og den engelske Cottagestil, tilsat et væld af de farver, som Ørnsholt havde et mesterligt blik for. 

Ejnar Ørnsholt livslange indsats i Nakskov blev symbolet på den moderne bys blomstring, og sammen med andre regionalt baserede arkitekter har han en stor del af æren for, at store danske og internationale arkitekturstrømninger fik udbredelse i hele Danmark.

Teksten er skrevet af museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster, ph.d. Louise Sebro, mens fotos er taget af Anders Sune Berg, suppleret med historiske fotos og tegninger fra Ørnsholts egne arkiver.

Andre udgivelser til dig