Online rundvisning
Kræver medlemskabSe eller gense denne online rundvisning fra 2021, hvor Realdania By & Byg lige havde købt og overtaget Støberihallerne i Præstø - et stykke dansk 1800-tals industrikultur. Her besøger arkitekt Anders Brüel for første gang Støberihallerne i Præstø.
Hallerne, der blev opført i 1887, fungerede helt frem til 1947 som byens jernstøberi. Fra 1948 til 2001 var der bilhandel og autoværksted i hallerne, og sidenhen har forskellige brugere haft adgang til bygningerne. Trods skiftende brug af de gamle haller står de fleste af bygningerne den dag i dag stort set intakte, om end slidte og forfaldne.
Restaureringen skal sikre, at bygningernes arkitektoniske og funktionelle udtryk og autenticitet fastholdes og genskabes. Samtidig skal bygningerne transformeres, så den kommende lejer – Vordingborg Kommune – kan anvende dem til gavn for hele byen.
Se også:
Online rundvisning undervejs i restaureringen (fra maj 2024)
Online rundvisning i den færdigrestaurerede bygning (sendes live den xx)
Kom med tilbage til 2021 og oplev, hvordan bygningerne så ud inden den gennemgribende restaurering. Arkitekt Anders Brüel viser rundt i bygningerne og fortæller undervejs om baggrunden for købet af Støberihallerne, den kommende restaurering og arkitekturen.