Skip to main content
Home

Medlemsfordele

Arrangementer
Udgivelser

Om os

Home

Rundvisning

Kræver medlemskab

Hovedværk: Jørn Utzons Fredensborghuse

Om arrangementet

Hovedværk - Jørn Utzons Fredensborghuse

Fredensborghusene fra 1963 er tegnet af arkitekt Jørn Utzon som en samlet bebyggelsen af mindre huse med inspiration fra kinesisk og japansk arkitektur. Bebyggelsen udmærker sig ved integrationen af natur og arkitektur. Kom til foredrag om og rundvisning i de fredede huse.

Tag med, og:

  • Oplev Jørn Utzons mesterværk Fredensborghusene
  • Bliv klogere på den verdensberømte arkitekt og hans arkitektur
  • Få indblik i et kapitel af dansk arkitekturhistorie, som har præget arkitekter og dansk byggestil i årtier.

Fredensborghusene er en bebyggelse af små enfamiliehuse. Husene ligger i klynger, som slynger sig efter landskabets karakter. Naturen er trukket helt ind mellem de små huse, og derved opstår et smukt samspil mellem den fælles, vilde natur og det private, anlagte gårdrum.

Program

Velkomst ved Realdania By & Byg Klubben. Herefter fortæller en repræsentant fra Fredensborghusene om stedet, byggeriet og historien ved et foredrag i Fælleshuset.

Så går turen til både et rækkehus og et gårdhavehus, hvor beboere inviterer indenfor. Vi slutter af med kaffe og kage. Arrangementet varer ca. to timer. 

Se billeder fra Fredensborghusene

Fredensborghusene

Husene er opført 1962-63 i gule sten og tegl til både vægge og tage. De står som små enheder, der er bygget sammen og med hvert sit private uderum. Fredensborghusene består af to hustyper; en rækkehusbebyggelse og en samling gårdhavehuse. Til bebyggelsen hører et fælleshus med møbler af Utzon samt et museum.

Fredensborghusene blev fredet i 1987. De repræsenterer den berømte arkitekts tilgang til sit fag og hans inspiration fra bl.a. kinesisk og japansk arkitektur. De er samtidig udtryk for en jordnær og hverdagspræget arkitektur sammenlignet med arkitektens mesterværk, Sidney Operahus, som stod færdig samme år.

Realdania By & Byg Klubben besøger Fredensborghusene, fordi de ligesom Romerhusene afspejler Jørn Utzons tilgang til arkitektur, hans stil og hans bidrag til udviklingen af dansk arkitektur og plads i dansk arkitekturhistorie.

Andre oplevelser til dig