Foredrag om bygningsfredninger i Danmark i 100 år

Kom til foredrag med arkitekturhistoriker, ph.d. Jannie Rosenberg Bendsen, og få et dybt indblik i de arkitektoniske, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge, der medvirker til, at én bygning bliver fredet, mens en anden bliver overset. Realdania By & Byg Klubben byder på kaffe undervejs.

I 1859 blev Søetatens Pigeskole i Nyboder indviet. Skolen var opført i blank mur og tegnet af arkitekten Bernhard Seidelin med store klasseværelser malet i kraftige farver og placeret omkring en aula med et rigt dekoreret loft. Skolen lignede på ingen måde de bygninger, man var vant til at se i samtiden, og skolen fik da også meget hårde ord med på vejen i dagspressen:

"Det er Søetatens nye Pigeskole, hvis forunderlig flade, skaldede Ydre synes at maatte støde ethvert usvækket Øie, og som kun daarlig raader Bod paa sine raae graae Mures complette Charakterløshed og Tomhed." (Dagbladet Fædrelandet, 1859)

Søetatens Pigeskole blev fredet i 1992. Ved fredningen var bygningen 134 år gammel.

Et fredet hus er en bygning af enestående national betydning. Det er en bygning, som fortæller en vigtig historie om, hvordan vi i Danmark har bygget, boet og levet. Men hvad i et samfund, en tid, en kultur definerer, om en bygning er moden til at blive revet ud af tiden og ind i historien? Hvad bevirker, at en bygning kan gå fra at 'støde ethvert usvækket øje' til at blive en umistelig del af fortællingen om Danmark?

Dyk ned i fortællingen om hvilke arkitektoniske, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge der medvirker til, at én bygning bliver fredet, mens en anden bliver overset. Realdania By & Byg Klubben inviterer til foredrag med arkitekturhistoriker, ph.d. Jannie Rosenberg Bendsen, der i forskningsprojektet 'Fredet' har undersøgt dansk bygningsfredning siden fredningsloven trådte i kraft i 1918 og 100 år frem.