Skip to main content
Home

Medlemsfordele

Arrangementer
Udgivelser

Om os

Home

Foredrag

Foredrag: Kay Fisker mellem funktion og tradition

Foredrag

Kay Fisker mellem funktion og tradition

Arkitekt Kay Fisker gav liv til begrebet ’den funktionelle tradition’; et begreb der er nøglen til dansk modernisme. Kom tættere på en af modernismens mestre, når mag. Art. Martin Søberg, Ph.d. i arkitektur, sætter Kay Fisker i centrum.

Kay Fisker var en mester i dansk modernistisk arkitektur. Med sine stille, sammensatte og nytænkende murstensbyggerier har Kay Fisker været med til at forme danske boliger og velfærdsbyggerier fra 1900-tallets begyndelse og til hans død i 1965.

Navnet Kay Fisker er uløseligt knyttet til begrebet 'den funktionelle tradition. Begrebet dækker over kombinationen af den internationale modernismes idealer med brugen af nordiske arkitektoniske materialer og typologier. Begrebet blev ikke alene Fiskers varemærke. Det kom til at tegne en 'isme'. Det blev en arkitektonisk evolution frem for en revolution; en arkitektonisk tilpasning til samfundets krav til funktion og æstetik.

Mange kendte værker er startet deres liv på Kay Fiskers tegnebræt. Fra hans karrieres tidlige stationsbygninger på Bornholm over monumentale karrébygninger som Vestersøhus og Dronningegården, sundhedsbyggerier og uddannelsesinstitutioner som Aarhus Universitet og til sidst Det Danske Institut i Rom.

Martin Søberg har forsket i Kay Fisker

Martin Søberg er mag. art. i kunsthistorie og ph.d. i arkitektur. Han er lektor ved Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, hvor han forsker og underviser.

I november 2023 udgav Martin Søberg bogen "Kay Fisker – Moderne arkitektur – levende tradition". Monografien er baseret på Martin Søbergs omfattende forskning i Kay Fiskers virke som arkitekt. Forskningen har været baseret på Fiskers arkitektoniske værker såvel som hans omfattende skriftlige produktion, der er blevet overset af mange.

Martin Søberg var forfatter til Realdania By & Bygs udgivelse fra 2022 om Kay Fiskers egen lejlighed i Vestersøhus. Lejligheden indgår i Realdania By & Bygs samling af enestående dansk arkitektur sammen med bygningen Landsted tegnet af Kay Fisker, som er et af den berømte arkitekts første værker.

Program

Sæt dig godt til rette i Spisesalen i Realdanias hovedsæde på Jarmers Plads, nyd en kop kaffe og lad dig optage af Kay Fiskers arkitektur i selskab med Mag. art og ph.d. Martin Søberg, der fortæller om arkitekt Kay Fisker i ord og billeder.

Foredraget varer en time.

Billeder af Kay Fiskers arkitektur

Andre oplevelser til dig