Realdania By & Bygs samling af Arkitekternes egne huse rummer 21 huse, som markante danske arkitekter tegnede til sig selv og deres familier i 1900-tallet.

I deres egne hjem kunne arkitekterne eksperimentere frit og omsætte  deres idealer om lys, rum, materialer og hverdagsliv til konkret arkitektur. Husene fortæller derfor ikke kun om den enkelte arkitekt, men også om udviklingen af den danske familiebolig og de idéer, der har været med til at forme den måde, vi bor på i dag.

I dag ejes husene af Realdania By & Byg og lejes ud som private boliger. De er altså ikke mindestuer eller museer, men levende hjem, hvor arkitekturen stadig danner ramme om hverdagslivet. 

Et par gange om året åbner vi dørene, så husene kan opleves gennem Realdania By & Byg Klubben.

Villaen i Hellerup er tegnet af J.F. Willumsen som bolig for ham selv og hustruen, billedhuggeren Edith Willumsen. J.F. Willumsen er mest kendt for sin billedkunst, men ateliervillaen anses i dag for at være et af hans hovedværker.

Willumsen-parret boede i villaen frem til 1928, hvor de gik fra hinanden. Edith Willumsen blev boende i huset frem til sin død i 1963.

Siden kom andre ejere til, men da Realdania By & Byg overtog villaen i 2002, var den oprindelige arkitektur glædeligvis bevaret stort set intakt.

Huset i Nakskov vidner om Ejnar Ørnsholts arkitektoniske styrke og store regionale betydning. Ørnsholt kom gennem sin karriere til at sætte et markant præg på købstaden Nakskov med bygninger som byens banegård, sparekasse, enfamilieboliger, bibliotek, og meget mere.

Ørnsholt formåede at skifte fra en stilart til en anden uden at miste sit fodfæste eller tabe opgaven på gulvet. Hans bygninger er altid kendetegnet ved enkle, elegante detaljer fra fuglehuse til jernbeslag.

Edvard Heibergs eget hus i Virum fra 1924 blev kaldt ’Nordens første funkisvilla’ og var en vision fra arkitektens side om en ny tid – en ny tid for byggeriet, for kvinderne, for arbejderne, for boligen.

Huset var stærkt inspireret af internationale arkitekturstrømninger fra Tyskland og Frankrig. Edvard Heiberg ville bryde med de gamle, mørnede stilarter. Arkitekturen skulle sætte mennesket frit; arbejderen skulle have lys, vandskyllende toilet og centralvarme, og kvinden skulle undslippe 'den sidste rest af slaveriet'.

I huset findes der stadig to små lemme i væggen mellem stue og køkken. Lemmene vidner om Heibergs idealer og om hans rationelle tilgang til det huslige arbejde. Lemmene var til servering og sparede husmoderen mange skridt i dagligdagen. De kan ses som et af de allerførste tiltag mod nutidens køkkenalrum.

Arne Jacobsens eget hus på Gotfred Rodes Vej i Charlottenlund regnes som et ikon for Jacobsens internationale periode. Huset er opført til Arne Jacobsen og hans familie. Huset er hans første eksempel på en bebyggelse med inspiration fra den internationale funktionalisme. Selvom huset endnu rummer aspekter fra den borgerlige villa, peger det også fremad mod nye tider. Samtidig genkendes Jacobsens karakter og stil tydeligt i husets rum og mange bevarede detaljer.

Ejendommen repræsenterer på én og samme tid to væsensforskellige byggekonstruktioner inden for den samme arkitektoniske stilart. Den oprindelige bolig fra 1929 med to etager og tagterrasse er i sin grundkonstruktion opført som traditionelt muret byggeri. I 1931 blev der tilføjet en tegnestuefløj med garage og sammenbygget drivhus opført som ren jernbetonkonstruktion.

Etageejendommen Vestersøhus i København er tegnet af arkitekterne Kay Fisker og C.F. Møller. Ejendommen regnes for et hovedværk fra Fiskers ikke ubetydelige værkliste og som en formfuldendt manifestation af Fiskers begreb ’Den funktionelle tradition’.

Vestersøhus blev toneangivende for etagebyggeriet i Danmark og har præget bybilledet overalt i landet. Det var en levendegjort vision om den gode bolig med lys og luft, renlighed og rummelighed. Det var drømmen om den gode bolig i byen – og for hovedmanden bag projektet, Kay Fisker, var det hans hjem.

Fisker valgte nemlig bygningens bedste lejlighed til sig selv ved at udnytte hjørnetårnets højde til at indrette en ekstra etage med privat tegnestue. Tegnestuen, grundplanen såvel som mange originale detaljer som indbyggede skabe, 30’er badeværelser, originale radiatorskjulere og en pejs i marmor er bevaret i lejligheden.

Arkitekt Mogens Lassens eget hus i Klampenborg er en balanceret og varm bearbejdning af den internationale funktionalisme. Huset repræsenterer Lassens arkitektoniske udvikling og evige evne til at formgive med elegance og sans for rumlig virkning.  Mogens Lassen boede i huset i 50 år. Han døde i 1987, og samme år blev huset fredet, inklusive atelierbygningen, haven, havemure og et udhus.

Realdania By & Byg overtog huset i maj 2026 og er i gang med at restaurere det, bl.a.  a. med fokus på farvearkæologiske undersøgelser af alle rum, genopretning af uderum og mindre interiørmæssige korrigeringer. Når huset er restaureret, vil det blive udlejet som familiebolig.

”Gentoftes grimmeste hus”. Sådan sagde danskernes yndlings-provokatør, arkitekt og lysmager Poul Henningsen om det hus, han i 1937 tegnede til sig selv og familien.

Med synlig brug af industrielle byggematerialer og hyldevarer fra byggemarkedet, en opdeling af forældre- og teenageafdeling, introduktion af ’alrummet’ og et tapet med nøgne damer på både vægge og lofter var PH’s hus et opgør med tidens borgerskab og småborgerlighed.

I dag vækker huset ikke samme opsigt, men i 1937 var det et markant anderledes bud på en familiebolig. Først i 1960’erne blev de ideer, som findes i huset, bredt omsat til det parcelhus, vi kender i dag. Huset er fredet.

Arne Jacobsen byggede sit private sommerhus i 1937 i Gudmindrup Lyng ved Sejerøbugten. Huset afspejler arkitektens interesse for en mere nordisk modernisme og har samtidig klare funktionalistiske træk.

Sommerhuset er opført som fritidsbolig for Arne Jacobsen selv og hans familie og ligger mellem klitter og fyrreskov med udsigt over strand og bugt. Sommerhuset er opført i to niveauer, er delvist indbygget i klitterne og følger områdets kuperede terræn.

Sommerhuset er et tidligt eksempel på den nordiske fortolkning af modernismen, som i Danmark kom til at præge det tyvende århundredes måde at bygge huse og boliger.

Huset er i dag fredet og lejet ud som fritidshus.

Arkitekt Viggo Møller-Jensens eget hus fra 1939 i Kongens Lyngby er opført som familiebolig med et atelier eller tegnestue på første sal. Huset er præget af simple materialer og et enkelt formsprog; det synes at rumme essensen af arkitektens tilgang til faget, som den udfoldes i senere værker, bl.a. de fredede Atelierhuse ved Utterslev Mose.

Både i materialer, plan og formsprog er Viggo Møller-Jensens eget hus et utroligt beskedent hjem. Huset er på én gang moderne og traditionelt i sit formsprog; det er et studie i rammerne for den gode familiebolig med udgangspunkt i en enkel, konkret og humanistisk tilgang til værket.

Således kan huset opleves som en dansk udløber og et konkret eksempel på de internationale kulturstrømme fra bl.a. Bauhausskolen og Bedre Byggeskikbevægelsen.

Arne Jacobsens eget hus på Strandvejen 413 indgår i rækkehusbebyggelsen Søholm opført i 1945-53 syd for Bellavista i Klampenborg. Her levede Jacobsen fra 1951 og frem til sin død.

Søholm er sammen med Bellavista, Bellevue Teatret og Bellevue Strandbad nogle af Jacobsens kendteste arbejder og var med til at sikre Arne Jacobsens internationale gennembrud.

Søholm indvarsler en brydningstid i dansk arkitekturhistorie med en gryende modernisme som afløser for funktionalismens ideologier og formsprog. Strandvejen 413 vidner på den måde om Arne Jacobsens personlige udvikling som arkitekt og formgiver.

Harald Salling-Mortensens eget hus på Adolph Meyers Vej i Aarhus er et velbevaret og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden, hvor helheden er gennemtænkt fra den overordnede form og terræntilpasning til den mindste detalje i interiøret.

Som arkitekten bag nogle af Aarhus’ mest markante værker - Aarhus Amtssygehus, Hovedbiblioteket i Mølleparken, Handelsbanken og Børglum Kollegiet – og store sundhedsbyggerier landet over var Harald Salling-Mortensen en central skikkelse i udviklingen af dansk velfærdsarkitektur.

I sit eget hjem oversatte han erfaringerne fra de store institutionsbyggerier til en mindre, intim skala, hvor de samme arkitektoniske temaer – funktion, dagslys og materialitet – udfoldes med sjælden præcision og sensibilitet.

Danmarks første emhætte, en gigantisk hæve-sænke-facade af glas, en skakt til vasketøj og et fleksibelt køkkenalrum, der blev indrettet længe før begrebet "køkkenalrum" overhovedet var opfundet. Ingeniør Varmings hus  i Gentofte er fyldt med avancerede løsninger og finurligheder.

Huset fra 1952, som blev til i et tæt samarbejde mellem Jørgen Varming og arkitekterne Eva og Nils Koppel, er et væsentligt værk inden for nordisk villabyggeri.

Som en geometrisk skulptur i gule sten, teak og glas skuer Varmings usædvanlige enfamiliehus ud over Hundesømosen i Gentofte. Opholdsstuen med dobbelthøjde, et 'svævende' indskudt plateau og væg-til-væg-hejsevindue er blevet kaldt en af de mest vellykkede modernistiske rumdannelser i dansk arkitektur.

Karen og Ebbe Clemmensens hus i Gentofte fra 1953 giver et beskedent førstehåndsindtryk. Men bag hoveddøren åbner sig en verden af farver og detaljer. Kom med indenfor i et stykke enestående arkitektur, som normalt ikke er åbent for offentligheden.

Arkitektparret tegnede og opførte huset på Solbakkevej som bolig og tegnestue i 1953. Det var her parret slog stregerne til nogle af efterkrigsarkitekturens absolutte højdepunkter som Kildeskovshallen i Gentofte og LO-Skolen i Helsingør.

Clemmensens hus repræsenterer en samtid, men det peger også fremad. Hejselemmen mellem køkkenet og spisestuen gør Clemmensens hus til en af Danmarks første boliger med samtalekøkken.

Bellahøj, Bredalsparken og et utal af skoler, fabrikker og kontorhuse. Kongelig bygningsinspektør og arkitekt Svenn Eske Kristensen var en af efterkrigstidens mest produktive arkitekter og er blevet kaldt velfærdsstatens arkitekt.

Hans eget sommerhus »Esken« fra 1954 i det naturskønne område »Bjergene« i Odsherred er et af de mest markante og fremtrædende eksempler på hans virke. Den gennemtænkte arkitektur og store håndværksmæssige kvalitet gør sommerhuset til et enestående værk i dansk sammenhæng.

Sommerhuset er overalt kendetegnet ved smukt forarbejdede detaljer og bygningsdele i træ udført med stort håndelag. Tømmer der samles med trænagler, gulv af træklodser og spånbeklædning på første sal er blot få af mange detaljer i huset, som leder tankerne hen på et urgammelt håndværk og byggeteknikker, som er dybt forankret i nordisk arkitektur. De mange detaljer i træ er samtidig meget personlige for Eske Kristensen, der havde en stor forkærlighed for materialet.

Arkitekt Erik Christian Sørensens raffinerede enfamiliehus i Charlottenlund fra 1955 er et modernistisk mesterværk. Huset er et elegant møde mellem den danske bygningskultur og de udenlandske impulser fra især Japan og USA, som i begyndelsen af 1950erne inspirerede danske arkitekter. Om huset sagde Erik Christian Sørensen selv, at det var “en radikal fortolkning af det danske bindingsværkshus”.

Det ikoniske enfamiliehus er ikke blot et stærkt personligt udtryk for et modernistisk arkitektursyn; det er også et hus, som imponerer ved en gennemført stringent og modulær opbygning, en fleksibel åbenhed, et sublimt samspil med haven og en elegant brug af træ som det altovervejende byggemateriale.

Husets sammenstillede moduler og åbne glaspartier danner rum og rumlige forløb, der er flydende, men alligevel klart afgrænsede og med tydelige funktioner. Den hjemlige varme og de nordiske toner fra de ubehandlede fyrretræsvægge går raffineret i spænd med tidens internationale arkitekturtendenser.

Inspireret af arkitekten Frank Lloyd Wright og tidens stærke strømninger fra især USA, skabte Bertel Udsen med sit eget hus i Lyngby en moderne arketype for parcelhuset.

Som arkitekt var Bertel Udsen med i dansk arkitekturs elite. Med flere end 300 enfamiliehuse på CV’et og et talent for at tilgodese mange behov på minimal plads var han i 1950’erne og 1960’erne med til at vise helt nye veje for det danske enfamiliehus.

Udsens private hjem fra 1956, der i dag er fredet, var hans mesterstykke. Husets æstetiske virkemidler er få, men velvalgte: det store åbne plan, der strækker sig ud fra den centrale åbne pejs, de store vinduespartier, som trækker naturen ind i huset, og de varme cognacfarvede fyrretræslister, der tilfører huset stoflighed og varme og viser kærligheden til skønheden i det simple hos arkitekten.

Knud Friis’ hus i Brabrand ved Aarhus står med sit brutalistiske formsprog som et autentisk vidnesbyrd om den arkitektur, der blev så kendetegnende for den legendariske tegnestue Friis & Moltke.

Da huset blev opført, blev det opfattet som aparte. I dag regnes det for et arkitektonisk mesterværk.

For med det hus introducerede Knud Friis samtidig en ny arkitektur i Danmark. En arkitektur, der henter sin kraft i brugen af rå materialer og synlige konstruktioner, og som Knud Friis sammen med vennen og kollegaen Elmar Moltke kom til at stå i spidsen for.

Knud Friis’ eget hus, hvor arkitekten levede med sin familie i over 50 år, er et kompromisløst eksempel på arkitektens smag, stil og intentioner.

Arkitekt Halldor Gunnløgssons eget hus fra 1958 ved Rungsted Kyst er en enkel og elegant konstruktion i træ med store panoramavinduer mod Øresund på den ene side og den private have på den anden. Huset er et af de mest raffinerede enfamiliehuse fra perioden.

Huset er udtryk for en ny tids rumopfattelse med flydende rumforløb og udveksling mellem ude og inde gennem lange vinduesfacader til både haven og havet.

Lette skydedøre sikrer åbne rumforløb, mens de sortmalede stolper giver mindelser om danske bindingsværkstraditioner. Silkeslebne bræddebeklædte gavle og et langstrakt marmorgulv skaber et roligt og indtagende indre, hvor naturens evigt skiftende farver sætter scenen.

Vilhelm Lauritzen var en af de ledende skikkelser i udviklingen af modernismen i Danmark. Hans eget hus samt nabohuset til datteren afspejler arkitektens sans for at forene form og funktion med udsøgt smag og materialebrug.

Vilhelm Lauritzens eget hus er opført i Hellerup i 1958 som bolig for arkitekten og hans hustru i den ene halvdel og deres datter, svigersøn og børnebørn i den anden halvdel. Udadtil fremstår huset meget homogent, og begge huse er opført i samme materialer og stil. Men de to huse er vidt forskellige i planløsning.

Husene er gennemgående præget af kontraster; en lukket facade mod vejen og en åben og inviterende facade med store glaspartier mod den private have. Grå, kølige og industrielle materialer som eternitskiffer og gasbeton præger husenes facade. Deres indre er varmt og levende med materialer som træ, marmor og brune klinker.

Der findes få huse i landet, som man kan pege på og sige: Her begynder et nyt kapitel i dansk arkitekturhistorie. Arkitektparret Inger og Johannes Exners hus i Skodsborg fra 1961 er et af dem.

Inger og Johannes Exners hus i Skodsborg kom til at danne skole for en ny type af parcelhuse, der dukkede op i 1970'erne: Huse, der dyrkede den konsekvente enkelhed. Den velkendte mursten og simpelt fyrretræ er det gennemgående materialevalg i huset, der står som en enkelt længe med ensidig taghældning. Huset er ærligt, enkelt og raffineret. Det taler ind i en ny tids tilgang til boligbyggeri.

Samtidig blev huset et projekt, som på mange måder blev definerende for resten af arkitektparrets virke og faglige parløb. Sammen har de tegnet flere kirker og er kendt verden over for deres restaurering af Koldinghus.

Poul Erik Thyrrings eget hus ved Herning repræsenterer dansk organisk brutalisme. Det brutale knytter sig til brugen af rå materialer og utilslørede konstruktioner. Det organiske til den følsomhed, Poul Erik Thyrring gik til opgaven med, da han skulle indpasse huset i landskabet, samt til brugen af bølgende eternitplader på facaden.

Huset repræsenterer en stil og en arkitekt, som med kontrær ærlighed, fællesskabsånd og nærvær satte sit tydelige aftryk på velfærdsdanmark med værker som Panum i København, Københavns Universitet på Amager og hovedkontoret for Jysk Grundejerkreditforening i Herning.

Hans eget hus med grå bølgeeternitplader på rødmalet træværk og et indre af gasbetonsten og rå beton kan virke meget fremmed, som det ligger dér midt i skoven. Men der ligger en opmærksomhed og en ærlighed bag hvert valg. Huset er desuden kendetegnet ved en kompromisløshed, som afspejler arkitekten Thyrring til fingerspidserne.