Online rundvisning
Kræver medlemskabKaren og Ebbe Clemmensens hus i Gentofte fra 1953 giver et beskedent førstehåndsindtryk. Men bag hoveddøren åbner sig en verden af farver og detaljer.
Se eller gense denne online rundvisning i Clemmensens hus, som blev vist første gang i 2021 i forbindelse med et lejerskifte, hvor huset derfor stod tomt.
Clemmensens hus repræsenterer en samtid, men det peger også fremad. Hejselemmen mellem køkkenet og spisestuen gør Clemmensens hus til et af Danmarks første boliger med samtalekøkken. Og med sin legende arkitektur og en sjælden kunstnerisk nerve i sit formsprog fremstår huset som en bevidst modreaktion på samtidens mere formelle arkitekturopfattelse.
Arkitekt Dorthe Bendtsen viser rundt i hjemmet og tegnestuen, hvis arkitektur er en leg med farver, med overgange og med modsætninger.
Online rundvisningen blev vist første gang 18. februar 2021 i forbindelse med et lejerskifte, hvor huset stod tomt.
Arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen tegnede og opførte huset på Solbakkevej som kombineret bolig og tegnestue i 1953. Det var her parret slog stregerne til nogle af efterkrigsarkitekturens absolutte højdepunkter, fx Kildeskovshallen i Gentofte og LO-Skolen i Helsingør.
Clemmensens hus repræsenterer en samtid, men det peger også fremad. Hejselemmen mellem køkkenet og spisestuen gør Clemmensens hus til et af Danmarks første boliger med samtalekøkken. Og med sin legende arkitektur og en sjælden kunstnerisk nerve i sit formsprog fremstår huset som en bevidst modreaktion på samtidens mere formelle arkitekturopfattelse.
Clemmensens hus indgår i Realdania By & Byg samling af arkitekternes egne huse.