Byvandring
Viborg havde ved indgangen til 1700-tallet stadig spor af tidligere tiders storhed. Den jyske adels kraftige aftryk på byen fra 15- og 1600-tallet var stadig tydeligt. De mange adelsgårde vidnede om en svunden tid, da byen flere gange om året var centrum for hele Jylland.
Efter enevældens indførelse i 1660 søgte adelen i stigende grad mod København, og Viborg blev i stedet et lokalt eller regionalt centrum. Hele dette samfund gik imidlertid til grunde i 1726, da en stor og voldsom bybrand ændrede levevilkårene dramatisk.
På denne byvandring går vi både på jagt efter spor, der vidner om Viborgs storhedstid, og efter spor der viser, hvordan byen fra sit nulpunkt efter branden i 1726 atter blev en levende købstad. Undervejs kommer vi blandt andet forbi Friedenreichs Palæ på Nytorv, som er et eksempel på, hvordan en lokal adelsslægt knyttede sig tættere til Viborg ved at opføre et bypalæ.
Byvandringen bliver ledet af museumsinspektør Peter H. Iversen fra Viborg Museum.
Vi mødes med museumsinspektør Peter H. Iversen fra Viborg Museum på Domkirkepladsen foran domkirken. På byvandringen gennem den centrale del af den historiske bykerne kommer vi blandt andet forbi Nytorv, hvor Freidenreichs Palæ ligger.
Palæet er opført i 1757-58 af enkefrue Anna Margrethe de Linde, enke af Janus Friedenreich, der arvede grunden fra sin far. Grunden havde ligget som brandtomt siden den store brand i 1726.
Den nedbrændte ejendom havde siden 1717 været vinterresidens for familien Friedenreich. Før denne tid havde Anna Margrethe de Lindes far drevet apotek fra adressen.
Grunden havde altså ligget øde i mange år, før statslige indgreb og trusler fik enkefruen, der havde mistet sin mand i 1755, til at opføre pragtpalæet. Hun blev angiveligt så fornøjet over ejendommen, at hun selv boede der, og palæet således blev taget i brug som aftægtsbolig
Tirsdag den 25. juni 1726 bryggede de øl hos handelsmanden Peder Vandet på Hjultorvet. Udenfor blæste en hård vind fra Vest. Indenfor var der fyret godt op under bryggerkedlen, da flammerne fik fat i en knippe brændselslyng og ildebranden var en realitet.
Branden rasede i 34 timer og efterlod store dele af byen i ruiner. 71 gårde og 78 huse og boder var brændt. Domkirken, Søndre Sogns kirke, bispegården, Sortebrødre Kirke og rådhuset var alle blevet flammernes bytte. 215 familier var med et hjemløse.
Branden lagde godt halvdelen af Viborg købstad i aske. Nogle huse blev hurtigt genopført efter branden, mens andre brandtomter først blev genbygget mange år efter.
