Skip to main content
Home

Medlemsfordele

Arrangementer
Udgivelser

Om os

Home

Rundvisning

Ballonhangaren på Islands Brygge

Om arrangementet

For over 100 år siden blev gigantiske militære luftballoner trukket ind og ud af Ballonhangaren på Amager Fælled i København. I dag er der mere kærlighed end krig i luften på det gamle militære område, som nu er befolket af børn og heste.

Ballonhangaren på Islands Brygge fra 1917 er en sjælden bygning. Formentlig findes der kun to eksisterende i hele Europa. Den er samtidig et vidnesbyrd om en lang epoke i dansk militærhistorie, hvor krudt og kugler fløj hen over Amager Fælled.

Den højloftede træbygning med den gigantiske port var tæt på kollaps, da Realdania By & Byg købte Ballonhangaren i 2017. Efter fire år med restaurering kunne Realdania By & Byg i sommeren 2021 overlade den til de københavnske heste og børn i rideklubben Ridevenner, som i dag bruger bygningerne.

Program

Realdania By & Byg Klubbens vært byder velkommen. Restaureringsarkitekt Dorthe Bendtsen tager deltagerne med rundt på området og indenfor i Ballonhangaren. Imens fortæller hun om restaureringen og stedets historie. 

Området og bygningerne bruges dagligt af rideskolen. 

Billeder af bygningen

Drageballon ved Ballonhangaren.
Fronten på ballonhangaren med de store sorte træporte åbne, set fra ridebanen.
Stald med røde bjælker som står i stærk kontrast til de sorte vægge og murværk, som de står ved og på, samt betongulv og loftplader af træbeton.
Tom ridehal med højt loft, træbeklædte vægge og små vinduer, oplyst af sorte loftslamper med kig mod portene og udgangen.

Om ejendommen

Fra militærbygning til rideklub

Bygningen er opført i 1917, mens første verdenskrig rasede over det meste af Europa. Ballonhangarens formål var at opbevare de observationsballoner, som blev brugt under artilleriets øvelser i præcisionsskydning. Fra en kurv under svæveballonen kunne soldaterne se, om artilleriet ramte plet. De tilstødende stalde, som blev opført i 1918, blev brugt til at huse de heste, der trak de prægtige balloner ud af bygningen.

Den praktiske og funktionelle træbygning har mirakuløst undgået at bliver revet ned, selv om militæret stoppede deres aktiviteter på Amager Fælled sidst i 1940’erne. Siden har bygningen huset både tyske flygtninge, politiets heste og er i dag rideskole.

Murstensskårsten på sidehuset med den sortbeklædte træfacade set fra siden.

Andre oplevelser til dig