Kochs tinghus Store Heddinge
I den danske arkitekturhistorie repræsenterer Tinghuset i Store Heddinge et vigtigt vendepunkt som et af de allerførste eksempler på overgangen fra den nyklassicistiske stil til historicismen med den mere frie brug af historiske stilarter. Huset er tegnet af den danske arkitekt Jørgen Hansen Koch, der havde nære forbindelser til kongehuset og fremmeste arkitekter.
Af: Camilla Løntoft Nybye, Badeloch Vera Noldus og Knud Rasmussen (2013)
199,00 kr.
Hofbygmester, kongelig bygningsinspektør, elev af C.F. Hansen og senere direktør for Det Kongelige Danske Kunstakademi med nære forbindelser til prins Christian Frederik (den senere Christian VIII). Arkitekten Jørgen Hansen Koch, som i 1830erne blev bedt om at tegne råd-, ting- og arresthuset i Store Heddinge, var både en betydningsfuld og indflydelsesrig mand.
Råd-, ting- og arresthuset blev opført i 1838 og regnes for at være et af de sidste rådhuse, der blev opført inden enevældens afskaffelse. Kochs hus kom til at danne skole for udformningen af mange af det store antal råd-, ting- og arresthuse, der skød op over hele landet i 1800-tallet. I den danske arkitekturhistorie repræsenterer huset et vigtigt vendepunkt. Det er nemlig et af de allerførste eksempler på overgangen fra den nyklassicistiske stil, som Kochs læremester C.F. Hansen om nogen repræsenterede, til historicismen med den mere frie brug af historiske stilarter.
72 sider, helbind, rigt illustreret med fotos af Kurt Rodahl Hoppe.