Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Fra projekt til levende by

For en kommune eller et arealudviklingsselskab, der skal virkeliggøre visionerne for en ny bydel, handler det ikke kun om at udtænke planerne og få nogen til at bygge husene og anlægge fællesarealerne. Visionerne skal også gerne leve videre, når nye aktører overtager ansvaret for byen og dens liv. Publikationen formidler erfaringer med forankring af byudvikling fra fire arealudviklingsprojekter, hvor bydelsforeninger, kommune og andre aktører gradvist overtager ansvar for byliv og fællesarealer.

Af: Realdania By & Byg (2023)

99,00 kr.

De fire arealudviklingsprojekter Kanalbyen i Fredericia, Køge Kyst, Naturbydelen i Ringkøbing og Nærheden i Hedehusene er alle født med en overordnet vision for byudviklingen, som siden er blevet forfulgt.

Visionerne for de fire projekter er konkretiseret i udviklingsplaner og siden forfulgt i detailplanlægningen, i anlæggelsen af byrum og forbindelser og i samarbejdet med de investorer, som opfører boliger og andet byggeri.

”Fra projekt til levende by” ser på, hvordan visionen fastholdes på sigt, når flere og flere beboere og brugere indtager bydelen, og man som ejer af et byudviklingsprojekt gradvist overlader bydelens videre udvikling til beboere og nye ejere. Det handler både om at sikre driften af fysiske anlæg, byrum og forbindelser – og om byens sociale liv og rammer for fællesskab og aktivitet.

Gennem artikler og interviews formidler publikationen erfaringer fra de fire arealudviklingsprojekter, som Realdania By & Byg står bag sammen med de respektive kommuner.

64 sider med mange illustrationer.

Allerede klubmedlem?

Klubbens medlemmer handler altid til klubpris.

Skal du være med i vores arkitekturklub?

Eksklusive arrangementer i hele Danmark, kun 199 kr. om året.

Bliv medlem