Hvordan kan et teglhus udlede mindst mulig CO2?

Minimalt CO2-aftryk, maksimalt brug af tegl og gennemsnitlig anlægspris. Kom med til erhvervs-arrangement i Fredericia og få de første erfaringer og læringer fra det igangværende MiniCO2 Etagehus TEGL - en fem etagers boligejendom i Kongensstræde i Fredericia. Sammen med fire andre udviklingsbyggerier i samme gade skal projektet bidrage med konkret viden og inspiration til, hvordan CO2-aftrykket i fremtidens nybyggeri kan reduceres.

Kom til erhvervsarrangement onsdag den 9. oktober i Fredericia med indlæg og byggepladsbesøg og hør om:

  • Hvordan eksperimenteres der i teglhuset med nye byggeteknikker, ressourcebesparelser og brug af forskellige teglprodukter, bl.a. teglhulblokke, som har et lavere CO2-aftryk end traditionel tegl?
  • Hvilke fordele og udfordringer er der ved at bygge med tegl?
  • Hvorfor har Realdania By & Byg igangsat en stribe udviklingsbyggerier i Kanalbyen i Fredericia? 

Bliv erhvervsmedlem og få 2 gratis billetter eller  Køb billet til arrangementet

Program

Onsdag den 9. oktober kl. 14.00-16.00 
Kantinen i Porthouse, Vendersgade 74, Fredericia

Kl. 14.00-14.15: Vision for udviklingsbyggeriet MiniCO2 Etagehusene og MiniCO2 Etagehus TEGL i Kongensstræde
Jørgen Søndermark, projektchef i Realdania By & Byg, fortæller om visionen for Realdania By & Bygs fem udviklingsbyggerier i Fredericia. Hør, hvordan træ-, tegl- og betonhuset følger samme forsøgsdesign for at kunne måle og sammenligne CO2, energi og mange andre parametre på tværs af byggerierne.

Kl 14.15-14.45: Teglhusets arkitektur i sammenhæng med CO2
Jørgen Søndermark fortæller om overvejelserne bag arkitekturen, der udfolder tegls æstetik og samtidig tilgodeser et lavt CO2-aftryk og opfylder krav om brand, akustik, fugt og indeklima.

Kl. 14.45-15.15 De første læringer fra byggepladsen
Nikolaj Jørgensen, entrepriseleder i Jorton, deler de første praktiske erfaringer med at arbejde med teglhulblokkene – et forholdsvist ukendt materiale i Danmark. Hør om de nødvendige tilpasninger og nye metoder for at leve op til danske regler.

Kl. 15.15-16.00 Byggepladsbesøg
Vi går samlet fra kantinen til byggepladsen for MiniCO2 Etagehus TEGL i Kongensstræde. Hvis muligt, besøger vi også det også det færdigbyggede naboprojekt – MiniCO2 Etagehus TRÆ.

Fem MiniCO2 Etagehuse

Realdania By & Byg opfører i alt fem MiniCO2 Etagehuse på samme gade i Fredericia, som skal finde nye veje til at nedbringe ressourceforbrug og CO2-udslip i byggeri af etageejendomme. 

Tre af husene har fokus på forskellige materialer: det igangværende teglhus, et færdigbygget træhus og et kommende betonhus.

Sådan kommer du med

Sådan benytter du intro-tilbuddet

1) Tegn et erhvervsmedlemskab ved at udfylde formularen.
2) De to gratis billetter sendes automatisk pr. mail til den oplyste mailadresse (værdi 1.300 kr.).
3) Klik på "tilføj til kurv".
4) Indtast herefter jeres virksomhedsoplysninger og vælg betalingsmetode (kreditkort, faktura eller EAN).

Et års erhvervsmedlemskab koster kr. 1.250 inkl. moms.

Køb billet til

Hvordan kan et teglhus udlede mindst mulig CO2? Første erfaringer fra MiniCO2 Etagehus TEGL

Onsdag den 9. oktober kl. 14.00-16.00
Kantinen i Porthouse, Vendersgade 74, Fredericia

MiniCO2 Etagehus TEGL i Kongensstræde i Fredericia

Om Realdania By & Byg Klubben

Realdania By & Byg Klubben følger Realdania By & Bygs arbejde med historiske huse, eksperimenterende byggeri og byudvikling over hele landet. Selskabets projekter og virke formidles gennem klubbens arrangementer og tilbud til private og fagfolk.

Vi gennemfører ca. 100 arrangementer årligt, herunder ca. 8 erhvervsarrangementer, som er særligt målrettet fagfolk indenfor byggebranchen og kommuner.

Tegner jeres virksomhed et erhvervsmedlemskab af Klubben, får I klubpris på alle arrangementer, og har mulighed for at købe op til 10 billetter pr. arrangement til klubpris. For yderligere info om erhvervsarrangementer, kontakt Lise Vølund Jacobsen på tlf. 22 24 07 74.

Læs mere om Realdania By & Byg Klubben

Om Realdania By & Byg

Realdania By og Byg er et datterselskab af foreningen Realdania. Vi fører Realdanias mission og strategier om livskvalitet i det byggede miljø ud i livet gennem ejerskab af bygninger og arealer til byudvikling.

Realdania By & Byg har siden 2003 restaureret 60 historiske bygninger i Danmark - og enkelte i Grønland, udviklet 15 projekter med eksperimenterende byggeri og 5 store projekter inden for by- og arealudvikling.

Læs mere om Realdania By & Byg