Rundvisning
Stines Hus er opført i tiden lige før landbrugsreformerne. Det er et af de ældst bevarede husmandssteder i Danmark. Samtidig repræsenterer det en særlig byggeskik for Lolland. Oplev det lille husmandssted, der rummer så meget historie.
Stines Hus er et udtryk for en traditionel lollandsk byggeskik, hvor den øverste del af gavlen er tækket. Bindingsværket er rigt på kraftigt egetømmer, der sammen med tavlene er kalket over stok og sten, som man oprindeligt gjorde på Lolland.
I dag findes kun seks fredede husmandssteder i hele Danmark. Men på enestående vis, står Stines hus endnu og emmer af historie fra den lille stue med gamle døre, det beskedne køkken med jern komfur til den nøjsomme stald.
Omkring år 1780 blev Stines Hus flyttet fra den nærliggende landsby til sin nuværende placering midt i landskabet. Flytningen blev foranlediget af den reformvenlige grev Reventlow i tiden lige før landbrugsreformerne. Greven, der senere blev kongens højeste embedsmand, gik stærkt ind for oplysningstidens idealer og gennemførte meget tidligt tiltag, der forbedrede forholdene for hans fæstere.
Realdania By & Byg Klubbens vært byder velkommen. Herefter fortæller arkitekturhistoriker og projektleder i Realdania By & Byg Astrid Weiss om husets historie, om byggestilen og om restaureringen.
Huset er udlejet, og det er ikke tilladt at fotografere.
Husmandsstedet, Stines Hus, er et af de meget få tilbageværende eksempler, der repræsenterer de egnskarakteristiske byggetraditioner, som livet, kulturen og landskabet på Lolland har formet gennem århundreder.
Helt særegent for Lolland er traditionen med at tække ikke blot taget men også gavlen. På Stines Hus er den øverste del af gavlen på staldlængen tækket med strå og ovenikøbet afsluttet med en såkaldt 'skyne'. Skynen er en udkragning i stil med et lille udhæng, som opstår ved, at lade gavlbeklædningen i strå fortsætte ud over en opskalkning af træ. Under skynen kunne husmanden hænge sine redskaber, som derved var beskyttet mod vind og vejr. Engang var disse gavle almindelige på Lolland, men i dag er der kun ca. en håndfuld tilbage.
Husets stråtag er afsluttet med en såkaldte ’holstenske eller lollandsk mønning’, hvor taget syes sammen, så det får den karakteristiske spidse afslutning. Metoden har ligeledes været anvendt i Sønderjylland, mens ses ikke andre steder i landet.
