Skip to main content
Home

Medlemsfordele

Arrangementer
Udgivelser

Om os

Home

Rundvisning

Statshusmandsbruget i Skovbølling

Om arrangementet

Statshusmandsbruget i Skovbølling er et stykke dansk kulturarv, der rummer fortællingen om jævne menneskers tilværelse på landet, statslige visioner og personlige drømme om et bedre liv. Kom med indenfor i huset, der står, som da det blev opført i 1930'erne med statslån og i stilen Bedre Byggeskik. 

Husmand Christian Mink opførte det lille husmandssted efter tegning af den lokale Bedre Byggeskik-arkitekt i 1934. Stuer og værelser blev farvesat i tidens nuancer med bonede gulve og enkle detaljer. Til huset blev der opført en længe til stald, lade og lo. I haven blev plantet frugttræer og buske. Og sådan fremstod det beskedne hus endnu, da Realdania By & Byg købte ejendommen af selv samme Christian Mink i 2010. 

Visionen om det selvforsynende husmandsbrug var ikke alene hr. Minks, det var også Statens. Ejendommen blev opført i en tid, hvor det blev muligt for landbefolkningen at optage statslån til opførelse af mindre husmandssteder; men også i en periode, hvor begivenhederne efter genforeningen i 1920 havde stor indflydelse på byggeriet i Sønderjylland, og hvor der med Bedre Byggeskik-stilen blev kæmpet for at indføre den danske hjemstavnsstil netop for at markere løsrivelsen fra Tyskland.

Tag med Realdania By & Byg Klubben indenfor på en sjældent udbudt rundvisning. Huset står som taget ud af historien med jernkomfur, fadebur og historiske farver. 

Program

Realdania By & Byg Klubbens vært byder velkommen. Herefter fortæller arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg Lise Christensen om huset, restaureringen og arkitekturen. Vi ser huset, stalden og haven. 

Huset er beboet. Det er ikke tilladt at fotografere indenfor. 

Billeder af ejendommen

Om ejendommen

Husmandssted fra 1934

Husmand Christian Mink opførte det lille husmandssted efter tegning af den lokale Bedre Byggeskik-arkitekt i 1934. Stuer og værelser blev farvesat i tidens nuancer med bonede gulve og enkle detaljer. Til huset blev der opført en længe til stald, lade og lo. I haven blev plantet frugttræer og buske. Og sådan fremstod det beskedne hus endnu, da Realdania By & Byg købte ejendommen af selv samme Christian Mink i 2010. 

Visionen om det selvforsynende husmandsbrug var ikke alene hr. Minks, det var også Statens. Ejendommen blev opført i en tid, hvor det blev muligt for landbefolkningen at optage statslån til opførelse af mindre husmandssteder; men også i en periode, hvor begivenhederne efter genforeningen i 1920 havde stor indflydelse på byggeriet i Sønderjylland, og hvor der med Bedre Byggeskik-stilen blev kæmpet for at indføre den danske hjemstavnsstil netop for at markere løsrivelsen fra Tyskland.

Andre oplevelser til dig