Skip to main content
Home

Medlemsfordele

Arrangementer
Udgivelser

Om os

Home
Om arrangementet

Romerhuset af Jørn Utzon

I slutningen af 1950'erne tegnede arkitekt Jørn Utzon en bebyggelse af 60 gårdhavehuse kendt som Romerhusene. I dag er husene, som var forløbere for en helt ny boform, stadig så populære, at turister fra hele verden rejser dertil. Kom med indenfor i et af de karakteristiske gårdhavehuse.

Bebyggelsen blev opført i årene 1957-60 og fik navnet Kingohusene efter Boligselskabet Kingo, der stod som bygherre. De 60 gårdhavehuse har hver sin muromkransede have og ligger i klynger fordelt på et landskabeligt fællesareal. 

I folkemunde blev bebyggelsen omtalt som Romerhusene på grund af byggestilen, der har rod i gårdhuse fra det antikke Rom, og de gulflammede tegl, som kendetegner bebyggelsen. Men Utzon lod sig også inspirere af den klassiske danske bondegård og af tidens japanske tendenser.

Med Romerhusene var Utzon med til at definere en helt ny boform i Danmark: Tæt-lav byggeriet. De relativt små enfamiliehuse var udtænkt, så byggeomkostningerne kunne holdes nede men samtidig med den fleksibilitet og rummelighed i form af skydelåger, indbyggede skabe og åben forbindelse mellem køkken og stue, som præger tidens boliger. 

Program

Program

Realdania By & Byg Klubbens vært byder velkommen. Herefter giver restaureringsarkitekt Dorthe Bendtsen en fælles introduktion til Jørn Utzon, bebyggelsen og Realdania By & Bygs restaurering. Derefter ser vi nærmere på huset og gårdhaven.

Billeder af huset

Om huset

Jørn Utzon

"Jeg tænker mig til en bygning, og så er den færdig i mit hoved. Dette har jeg kunnet bruge som arkitekt".

Citat Jørn Utzon

Arkitekt Jørn Utzons (1918-2008) store begavelse var måske netop evnen til at bearbejde den inspiration, han fandt hov bl.a. arkitekterne Alvar Aalto, Mies van der Rohe og Frank Lloyd Wright.

Samtidig rejste Utzon meget, specielt i sine unge år, og fandt inspiration i bl.a. Østen, Nordafrika, USA og Mexico, ligesom han også fandt stor inspiration i naturens former.

Utzons utraditionelle og unikke tilgang til arkitekturen gør hans bygningsværker tidløse, og interessen for hans organiske og holistiske arkitektoniske tænkning inspirerer til stadighed arkitekter verden over.

Jørn Utzon er verdenskendt for at have tegnet Sydney Opera House, der er en af de mest kendte bygninger i verden. I Danmark er Utzon blandt andet kendt for Romerhusene i Helsingør, Bagsværd Kirke, flere villaer. 

Andre oplevelser til dig