Skip to main content
Home

Medlemsfordele

Arrangementer
Udgivelser

Om os

Home

Ophold

Poul Erik Thyrrings eget hus og Herning Højskole

Ophold og rundvisning

Tag med Realdania By & Byg Klubben på højskoleophold i Midtjylland, hvor vi skal opleve to markante bygningsværker i arkitekturstilen brutalisme: Herning Højskole og Poul Erik Thyrrings eget hus. 

Brutalismen er en arkitekturstil fra 1950’erne-70’erne, der dyrkede det rå, ærlige og konstruktive – især gennem synlig beton og ubearbejdede materialer. Højskolen i Herning af Viggo Møller-Jensen viser stilen med sin enkle form, tunge stoflighed og klare konstruktion. Poul Erik Thyrrings eget hus syd for Herning er et mere personligt bud på brutalismen: rå beton og bølgeeternit kombineret med fleksibel planløsning og tæt forankring i landskabet.

Herning Højskole er udsmykket med kunst og er fredet. Højskolen er tegnet af arkitekterne Viggo Møller-Jensen og Tyge Arnfred i 1961. Viggo Møller-Jensens eget hus indgår i Realdania By & Bygs samling af arkitekternes egne huse. 

Opholdet starter dog et helt andet sted, nemlig i arkitekt Poul Erik Thyrrings eget hus fra 1971, som viser en “organisk brutalisme”, hvor synlige led og facader beklædt med bølgeeternit er koblet med et indre præget af rå beton og åbne sammenhængende rum. Huset er i dag bevaret i Realdania By & Bygs samling.
   
   

Klubpris per person: kr. 1.125,-

Tillæg for enkeltværelse med eget bad/toilet på kr. 300,- opkræves ved afgang.

Prisen indeholder: Overnatning i højhuset på Herning Højskole i værelse med eget bad og toilet, rundvisning på højskolen, rundvisning i Poul Erik Thyrrings eget hus, kaffe og kage, aftensmad (drikkevarer ikke inkluderet) & morgenmad. Tjek ud er kl. 10.

Du skal selv arrangere transport fra Poul Erik Thyrrings eget hus til Højhuset.

Book dine pladser her

Program

Dag 1 - torsdag den 9. juli

13.30 Rundvisning Poul Erik Thyrrings eget hus
Opholdet indledes med en rundvisning i Poul Erik Thyrrings eget hus, hvor Realdania By & Byg Klubbens vært byder velkommen. Herefter fortæller arkitekturhistoriker og projektleder i Realdania By & Byg Astrid Weiss om huset og arkitekturen. 

Parkering: Det er ikke muligt at parkere ved huset. Du skal parkere ved den gamle Skjernvej langs vejsiden - angivet med gult på dette kort

Afsæt 10 minutter til at gå fra Skjernvej og ned til huset.

Mødested: Skjernvej 65, 7400 Herning, Midtjylland

14.30 Transport på egen hånd til Højhuset
Højhuset Kulturhotel, Højskolevej 11, 7400 Herning

15.00 Tjek ind

15.30 Rundvisning på Herning Højskole og eftermiddagskaffe med kage
Højhusets kulturmedarbejder vise rundt og fortælle om stedets arkitektur, og hvordan højskolen bruges i dag. Vi får en kop kaffe og et stykke kage.

16.30 Tid på egen hånd

19.00 Fælles middag
Dagen slutter af med en fælles middag (drikkevarer ikke inkluderet

Dag 2 - fredag den 10. juli

06.30-09.00 Morgenmad

09.00-10.00 Tjek ud

Forslag til oplevelser i området
Heart - Herning Museum of Contemporary Art
Ingvar Cronhammars Elia
Deep Forrest Art Land

Galleri

Køkken i åben forbindelse med opholdsstue og andre rum i Poul Erik Thyrrings hus, med halvmur i rå beton, kalkede gasbetonvægge og store vinduespartier.
Poul Erik Thyrrings eget hus i skumring med bølget metalfacade, rød pergola og varmt lys indefra og langs facaden.

Mere om ejendommen

Herning Højskole

Med sine 14 etager var Herning Højskoles højhus engang den højeste bygning i Midt- og Vestjylland. Det er bygningen langt fra i dag, men den er stadig ikonisk og blev fredet i 2018 på grund af den sjældne modernistiske arkitektur, som arkitekterne Viggo Møller-Jensen og Tyge Arnfred slog stregerne til.

Bebyggelsen afspejler tendenser i samtidens arkitektoniske strømninger, som kommer til udtryk i de tunge bygningskroppe, horisontale linjer der brydes af vertikale elementer, store glaspartier, brugen af enkle materialer og synlige bræddeforskallinger i betonen. Og så har kunstneren Paul Gadegaard totaludsmykket højskolens vestibule med farvestrålende kunstobjekter.

Højskolen, der blev stiftet i 1961 som højskole for tekstil- og beklædningsindustrien, er i dag omdannet til kulturhotel med egen restaurant og hotelværelser i de tidligere elevværelser. Og højskolens gamle auditorium, den sekskantede koncertsal og pejsestuen danner i dag ramme om alt fra koncerter til foredrag, fællessang og kreative workshops.

Poul Erik Thyrrings eget hus med bølgende metalfacade, røde vinduesrammer og fladt tag, beliggende på en skrånende naturgrund omgivet af høje træer.

Mere om ejendommen

Poul Erik Thyrrings eget hus

Poul Erik Thyrrings eget hus er et eksempel på stilarten organisk brutalisme. Det organiske knytter sig til planløsningen og de sammensatte bygningsvolumener. Det brutale knytter sig til brugen af rå materialer og utilsløret konstruktion. Huset repræsenterer en stil, som med kontrær ærlighed, fællesskabsånd og nærvær satte sit tydelige aftryk på prominente danske velfærdsbyggerier.

Huset er opført som sommerhus og senere konverteret til helårsbeboelse. Sommerhuset stod færdigt i 1971, efter en kraftig ombygning af et ældre sommerhus, som han købte i 1969. Huset blev udvidet af to omgange og stod endeligt færdigt i 1985. Huset er kendetegnet ved facader bestående af et gitterværk i rødmalet træ og herimellem grå bølgeeternitplader. Huset har klare sammensatte bygningsvolumener og er nænsomt indpasset i landskabet. Huset afspejler den arkitektur, som kom til at præge velfærdsstatens institutionsbyggeri, og som også arkitekten Thyrring blev eksponent for – brutalismen.

 

 

Andre oplevelser til dig