Skip to main content
Home

Medlemsfordele

Arrangementer
Udgivelser

Om os

Home

Rundvisning

Kræver medlemskab

Poul Erik Thyrrings eget hus efter restaureringen

Om arrangmentet

Poul Erik Thyrrings eget hus

Poul Erik Thyrrings eget hus repræsenterer dansk organisk brutalisme. Det brutale knytter sig til brugen af rå materialer og utilslørede konstruktioner. Og det organiske til den følsomhed, Poul Erik Thyrring gik til opgaven med, da han skulle indpasse huset i landskabet såvel som brugen af bølgende eternitplader på facaden.

Huset repræsenterer en stil og en arkitekt, som med kontrær ærlighed, fællesskabsånd og nærvær satte sit tydelige aftryk på ”velfærdsdanmark” med værker som Panum i København, Københavns Universitet på Amager og hovedkontoret for Jysk Grundejerkreditforening i Herning.

Hans eget hus med grå bølgeeternitplader på rødmalet træværk og et indre af gasbetonsten og rå beton kan virke meget fremmed, som det ligger dér midt i skoven. Men der ligger en opmærksomhed og en ærlighed bag hvert valg. Huset er desuden kendetegnet af en kompromisløshed, som afspejler arkitekten Thyrring til fingerspidserne.

Se billeder

Stue i Poul Erik Thyrrings eget hus med panoramavindue mod naturen, vægge af kalket gasbeton, gulv af støbt beton og halvmur i rå in-situstøbt beton.
Stue i Poul Erik Thyrrings eget hus med lav halvmur i rå beton, store vinduespartier med rød ramme og gulv af betonfliser.
Køkken i Poul Erik Thyrrings hus med lyse trævægge, overskabe, sort bordplade og rød vandhane ved vindue og havedør.
Rød pergola foran facade med bølgede metalplader og rødmalede vinduesrammer ved Poul Erik Thyrrings eget hus, omgivet af skov og natur.
Trappe med rå betontrin og vægge fører ned mod et gulv med store klinker og et vindue ud mod have.

Om huset

Organisk brutalisme

Poul Erik Thyrrings eget hus er et eksempel på stilen organisk brutalisme. Det organiske knytter sig til planløsningen og de sammensatte bygningsvolumner. Det brutale knytter sig til brugen af ”rå” materialer og utilsløret konstruktion. Huset repræsenterer en stil, som med kontrær ærlighed, fællesskabsånd og nærvær satte sit tydelige aftryk på prominente danske ”Velfærdsbyggerier”.

Huset er opført som sommerhus og senere konverteret til helårsbeboelse. Sommerhuset stod færdigt i 1971, som en kraftig ombygning af et ældre sommerhus, som han købte i 1969. Huset blev udvidet af to omgange og stod endeligt færdigt i 1985. Huset er kendetegnet ved facader bestående af et gitterværk af rødmalet træ og herimellem grå bølgeeternitplader. Huset har klare sammensatte bygningsvolumner og er nænsomt indpasset i landskabet. Huset afspejler den arkitektur, som kom til at præge velfærdsstatens institutionsbyggeri, og som også arkitekten Thyrring blev eksponent for – brutalismen.

Andre oplevelser til dig