Skip to main content
Home

Medlemsfordele

Arrangementer
Udgivelser

Om os

Home
Om arrangementet

Købmænd, konger og kulgrosserer

Kom med indenfor i renæssancekøbmandens gård. Gården blev bygget i 1586 af en af Odenses rigeste mænd i renæssancen: Købmanden Oluf Bager der forstod at tjene penge, så mange, at han kunne låne selveste konge en håndsrækning. 

Verdenshandlen voksede, borgerkrigen Grevens Fejde og reformationen i 1536 lå i fortiden. Nye eksotiske varer som kanel, kaffe og silke kom til landet. Priserne på danske stude og korn var gunstige, og det var gode tider for de danske købmænd i anden halvdel af 1500-tallet. 

Den hovedrige Oluf Bager opførte et prægtigt hus i sten til sig selv og sin husstand. Baghuset blev opført i rigt dekoreret bindingsværk. Siden er flere huset tilføjet den historiske købmandsgård. 

På rundvisning fra kælder til kvist hører du om det historiske hus, hvordan det er restaureret og beboere, der gennem tiden har sat sine spor i og uden på bygningerne.

Program

Realdania By & Byg Klubbens vært byder velkommen. Historiker og teamleder i Realdania By & Byg Troels Jeppesen leder rundvisningen og fortæller om huset, restaureringen og historien. 

Huset er Realdania By & Bygs kontorejendom. 

Billeder af ejendommen

Om ejendommen

Renæssancegården i Odense

Huset "Oluf Bagers Mødrene Gård" er et af få tilbageværende fornemme byhuse fra renæssancen. Det er samtidig et minde om en epoke i Odenses historie, hvor driftige købmænd som Oluf Bager gav byen dens fremskudte plads i kredsen af danske provinsbyer.

Mod gaden står et grundmuret forhus mod gaden med et tilhørende baghus i bindingsværk med smukt udskårne rosetter. Oluf Bager lod huset opføre oven på resterne af en gård, der tilhørte hans mors slægt - deraf navnet 'Mødrene gård'. I kælderen kan vi stadig se spor efter det tidligere hus.

I gården står det gule pakhus opført 1841, da nye driftige købmænd overtog ejendommen. Oluf Bagers Mødrene Gård har siden 1586 haft en omskiftelig tilværelse som herskabsbolig, embedsbolig og købmandsgård, men står i dag i store træk som ved opførelsen. Ejendommen er fredet og rummer mange fine detaljer indenfor.

Realdania By & Byg købte ejendommen i 2003 og restaurerede den. Fra 2005 har Oluf Bagers Mødrene Gård været kontor for Realdania By & Byg i Odense. 

Andre oplevelser til dig