Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Nørre Vosborg – 500 års bygningskultur bevaret for fremtiden

søndag den 27. oktober kl. 10:30 - 12:00
Vembvej 35, 7570 Vemb
NB: Arrangementet kræver tilmelding

500 års bygningshistorie, 1.300 kvadratmeter kalkede vægge og en kilometer voldgrav. Nørre Vosborg i Vestjylland har alt, hvad der hører sig til på en ægte herregård - inklusive besøg af H.C. Andersen. Kom bag om den omfattende restaurering og genindretning af den fredede herregård.

Sammen med arkitekt og projektchef Frants Frandsen, som stod i spidsen for Realdania By & Bygs restaurering i 2004-2008, kommer du rundt på det fredede anlæg med bygninger opført i perioden 1542 til 2009.

Undervejs går vi blandt andet ind i Gyldenstjernehuset fra 1500-tallet, ser riddersalens mange snedkerdetaljer, guldspejle og originale lysekroner og barok- og empirestuens historiske tapeter og kakkelovne. Vi kommer også gennem de gamle stråtækte lader og ind i den moderne hotelfløj, tegnet af Arkitema Architects.

Frants Frandsen fortæller om udfordringerne ved at bevare det unikke, levende herregårdsmiljø og den historiske atmosfære og samtidig nyindrette de mange kvadratmeter til et moderne kulturelt kraftcenter med et bagtæppe af 500 års bygnings- og kulturhistorie.

Program
Vi mødes i borggården. Frants Frandsen viser rundt på borganlægget, ladegårdsanlægget samt den nye hotelfløj og fortæller om den fire år lange og gennemgribende restaurering og nyindretning af herregården.

Om Nørre Vosborg
Nørre Vosborg er en af Vestjyllands fornemste herregårde. Og det er et af de få tilbageværende og velbevarede herregårdsanlæg i de vestjyske fjordlandskaber med en historie, der går tilbage til 1200-tallet.

Herregårdens bygninger var i fremskredent forfald, da Realdania By & Byg i 2004 overtog Nørre Vosborg for at genoprette anlægget og restaurere bygningerne. I dag fungerer herregården som kultur-, konference- og oplevelsescenter med hotel og restaurant.

Læs mere her: https://realdania.dk/projekter/noerre-vosborg
  


 

Praktiske oplysninger
Mødested: Borggården

Tilgængelighed: Arrangementet er ikke egnet for kørestolsbrugere eller meget dårligt gående.

Find vej: Her ligger Nørre Vosborg

Har du spørgsmål til køb af billetter til arrangementer, så kan du her finde svar om kundeservice.

Arrangementer til dig