Skip to main content
Home

Medlemsfordele

Arrangementer
Udgivelser

Om os

Home

Rundvisning

Kræver medlemskab

Mogens Lassens eget hus under restaurering

Mogens Lassens eget hus under restaurering

Oplev arkitekt Mogens Lassens eget hus fra 1935. Huset er en bearbejdning af den internationale funktionalisme, baseret på arkitekten Le Corbusiers fem principper om en ny arkitektur. Huset med tegnestue var hjem for Mogens Lassen til hans død i 1987. Det er første gang, at Realdania By & Byg Klubben åbner dørene til huset, hvor arkitekter og farvearkæologerne venter på at tage fat på den kommende restaurering. 

Mogens Lassens eget hus repræsenterer den internationale mellemkrigstids funktionalisme. Hovedhuset er komplekst sammensat af geometriske former med en skulpturel karakter på linje med tidens kubisme. Lassen baserede arkitekturen på idealet Le Corbusiers ide om en ny arkitektur og skabte lyse, sceniske rum, der er rige på oplevelser, med ildsteder placeret på de rigtige steder og med en konsekvent materialeholdning. 

Mogens Lassen var pioner indenfor betonbyggeri. Hans eget hus blev opført i armeret beton med glideforskalling som støbeform. I 1959 tilførte Lassen et fritliggende atelier på grunden. Haven ligger mellem hovedhuset og atelieret mellem to skrænter. Haven har flere terrasser og trappeforløb og er indrammet af to oprindelige havemure. Hus, tegnestue og havemure blev fredet i 1987.

Mogens Lassens hus står på dette tidspunkt overfor en mindre restaurering, der først og fremmest har fokus på farvearkæologi og overflader. Hør arkitekt Frants Frandsen fortælle om huset og om planerne for det kommende arbejde. 

Program

Realdania By & Byg Klubbens vært byder velkommen. Herefter fortæller arkitekt og projektchef i Realdania By & Byg Frants Frandsen om huset, arkitekturen og den kommende restaurering. Herefter kan deltagerne frit bevæge sig rundt i huset, atelieret og haven. 

Huset fremstår ubeboet. Det er tilladt at fotografere.

Galleri

Inspireret af Le Corbusier

Mogens Lassens eget hus fra 1935 repræsenterer den internationale mellemkrigstids funktionalisme. Hovedhuset er komplekst sammensat af geometriske former med en skulpturel karakter på linje med tidens kubisme.

Mogens Lassens hvide, rektangulære hus med trappetårn fremstår lukket mod vejen, mens det åbner sig med horisontale vinduesbånd mod haven. Øverst på huset ligger en åben taghave. Husets indre er præget af søjler og et markant ildsted på hver etage, der har en åben og fri plan. 

Huset er baseret på arkitekten Le Corbusiers principper for ny arkitektur formuleret i 1926. Dette ideal fastlagde fem punkter, som skulle skabe grundlag for en fri og moderne arkitektur. En bygnings skulle således have en frit komponerede facade med lange vinduesbånd. Bygningens indre skulle disponeres frit med fritstående søjler. Øverst skulle huset have en taghave.

Lassens hus afspejler hans evne til at indoptage nye, ekspressive og kompromisløse idealer og omsætte dem til noget varmt, elegant og inviterende.

Andre oplevelser til dig