Skip to main content
Home

Medlemsfordele

Arrangementer
Udgivelser

Om os

Home

Rundvisning

Hvordan reducerer vi klimaaftrykket fra boligbyggeri i BETON (og i træ og tegl)?

Om arrangementet

Hvordan reducerer vi klimaaftrykket fra boligbyggeri i BETON (og i træ og tegl)?

Kom med på byggepladsen til MiniCO2 Etagehusene i Fredericia. Vi sætter fokus på MiniCO2 Etagehus BETON, men lægger også vejen forbi ’søsterhusene’ TRÆ og TEGL. De tre huse er sat i verden med fokus på at undersøge, hvor langt man kan presse CO2-aftrykket ned indenfor et almindeligt byggebudget, når man arbejder med de mest almindelige byggematerialer.  

Beton er det mest anvendte byggemateriale, både globalt og i Danmark. Det er stærkt, billigt og effektivt at arbejde med. Men beton er samtidig et CO2-tungt materiale, som står for en stor del af den samlede udledning fra byggeriet, og som næppe forsvinder i morgen. Derfor ligger der et stort potentiale i at undersøge, hvordan man kan nedbringe CO2-udledning fra betonbyggeri. 
 
MiniCO2 Etagehus BETON er således sat i verden for at belyse, hvordan man kan bygge i beton med lavt klimaaftryk og uden at gå på kompromis med kvalitet og komfort. Det sker blandt andet ved at reducere materialemængder via designoptimering, at anvende beton med lavt CO2 aftryk samt ved at anvende genbrugsbeton i udvalgte bygningsdele. 

MiniCO2 Etagehus BETON skal opføres i 2. halvår 2025, men der er allerede opført en mock-up i to meters højde, som er blevet brugt til at afprøve nogle af de helt specielle teknikker, huset skal bygges med. Byggeriet af MiniCO2 Etagehus TEGL er godt i gang, mens MiniCO2 Etagehus TRÆ står færdigt og indflyttet. Vi kommer altså til at opleve byggerier på tre forskellige stadier. 

Målgruppen for arrangementet er rådgivere, bygherrer og andre interesserede i eksperimenterende byggeri.

Program

Kl. 14.00-14.10 Velkomst

Projektleder Lise Vølund og Projektchef Jørgen Søndermark byder velkommen til MiniCO2 Etagehusene, hvoraf to er taget i brug og to er under opførsel. 

Kl. 14.10-14.40 MiniCO2 Etagehus BETON - introduktion og mock-up 

Projektchef Jørgen Søndermark fra Realdania By & Byg fortæller om MiniCO2 Etagehus Beton. Selve huset er ikke skudt op endnu, men vi ser nærmere på den mock-up, der er blevet bygget for at træne de teknikker, der skal anvendes i selve MiniCO2 Etagehus BETON. 

Kl. 14.40-15.10: Se MiniCO2 Etagehus TRÆ (færdigt) og TEGL (undervejs) 

Ved siden af MiniCO2 Etagehus BETON ligger ’søsterhusene’ TRÆ og TEGL. Sammen med projektchef Jørgen Søndermark kommer vi på besøg i det færdige træhus og vi får et unikt kig ind på byggepladsen ved TEGL, som er under opførelse. 

Kl. 15.10-15.30 Netværk, kaffe og kage 

Spørgsmål og dialog med dagens oplægsholdere og netværk. 

Kl. 15.30 Programmet er slut - evt. gåtur i Kanalbyen på egen hånd

Der er mulighed for at gå en tur i den nye bydel Kanalbyen i Fredericia på egen hånd.  

Billeder af byggeriet

Om byggeriet

Tre MiniCO2 materialehuse

På Kongensstræde i Fredericia skyder en række femetagers boligbyggerier op side om side. Gaden er omdrejningspunkt for Realdania By & Bygs store udviklingsprojekt, som undersøger hvilke materialer, der er bedst at bygge med - i forhold til klima, anlægsøkonomi, funktionalitet og komfort.

 

Andre oplevelser til dig