Skip to main content
Home

Medlemsfordele

Arrangementer
Udgivelser

Om os

Home
Om arrangementet

Dristige og dramatiske farver og en vellykket kombination af nyklassicisme, engelsk cottage-stil og nordisk byggetradition. Landstedet i Snekkersten fra 1918 er et meget tidligt værk fra en af de helt store fornyere inden for dansk arkitektur: arkitekt og professor Kay Fisker. 

Arkitekten Kay Fisker (1893-1965) er kendt for at tegne stationerne på Rønne-Gudhjem-banen, Aarhus Universitet og flere boligbebyggelser som Vestersøhus og Hornbækhus. Han tegnede ofte i samarbejde med andre. Men et af de tidligste eksempler fra Fiskers egen hånd er landstedet, som han i 1918 tegnede til cykelpumpefabrikant Friis i Snekkersten. 

I husets arkitektur kombinerer Fisker nyklassicisme og engelsk cottage-stil med nordiske byggetraditioner. Landstedet peger på den måde til den samtidige Bedre Byggeskik-bevægelse. Landstedet varsler en ny tid i arkitekturen i Danmark; en tid som Kay Fisker var med til at forme sammen med andre.

Den over 250 m2 store ejendom blev indrettet med morgenstue, pigeværelse og spindeltrappe. Rummene blev farvesat med Fiskers dramatiske sans i kraftige nuancer. I husets arkitektur kan man se inspirationen fra den svenske arkitekt Asplunds Villa Snellmann men også de rendyrkede linjer, som Fisker dyrkede i bl.a. Aarhus Universitet. 
Program

Program

Realdania By & Byg Klubbens vært byder velkommen. Herefter fortæller restaureringsarkitektarkitekt Dorthe Bendtsen om landstedets arkitektur, restaureringen og Kay Fiskers inspiration. Vi ser huset og haven.

Huset er beboet og møbleret. Det er ikke tilladt at fotografere indenfor. 

Se billeder

Husets dagligstue med bræddegulv, hvor der nu er installeret gulvvarme. Den gamle kakkelovn med de originale fliser og ovnlåger er bevaret som dekoration.
Kay Fiskers landsted set fra havesiden, hvor den oprindelige klatreplante har overlevet restaureringen og nu igen vokser op ad murværket.
På første sal ligger morgenstuen, som ligesom husets spisestue er præget af det karakteristiske træloft.
Spisestue i landsted tegnet af Kay Fisker med blå og grønne vægge samt klinkegulv i sildebensmønster.
Gavl på landsted tegnet af Kay Fisker med rødt tegltag, murstensfacade og med en fransk altan.

Om bygningen

Arkitekt Kay Fisker

I sine tidlige værker var arkitekt Kay Fisker (1893-1965) præget af klassicismens formsprog. Senere i sin karriere kom han til at spille en hovedrolle for udviklingen af "den funktionelle tradition"; en tendens i dansk arkitektur der fortolkede den internationale modernisme i en nordisk tradition.

Kay Fisker byggede kun en håndfuld enfamiliehuse. Hans indsats i dansk bygningskultur tegnes af de store almene boligbebyggelser som etage- eller rækkehusbebyggelser samt offentlige byggerier inden for sundhedsvæsenet. 

Mest kendt er nok Aarhus Universitet, som han tegnede i samarbejde med Poul Stegmann og C.F. Møller. Men også byggerier som Vestersøhus og den funktionalistiske beboelsesejendom "Strygejernet" fra 1929 ved Sankt Jørgens Sø i København. Fisker værkliste er meget lang og understreger Fiskers arkitektoniske spændvidde og formåen.

Andre oplevelser til dig