Skip to main content
Home

Medlemsfordele

Arrangementer
Udgivelser

Om os

Home

Rundvisning

Kræver medlemskab

Knud Friis' eget hus

Om arrangementet

Mild brutalisme

Knud Friis’ villa fra 1958 står med sit brutalistiske formsprog som et autentisk vidnesbyrd om den arkitektur, der blev så kendetegnende for den legendariske tegnestue Friis & Moltke. Oplev den fredede arkitektbolig, der fremstår med en elegance og en lethed, selvom den er bygget i beton.

I 1958 opførte aarhusarkitekten Knud Friis et hus til sig selv på en høj i Brabrand. Dengang blev huset opfattet som aparte. I dag regnes den for et arkitektonisk mesterværk. 

For med det hus introducerede Knud Friis samtidig en ny arkitektur i Danmark. En arkitektur, der henter sin kraft i brugen af rå materialer og synlige konstruktioner, og som Knud Friis sammen vennen og kollegaen Elmar Moltke kom til at stå i spidsen for.

Friis & Moltke har beriget og begejstret både arkitekter og brugere gennem årtier med værker som Entreprenørskolen i Ebeltoft, Scanticon, Odder Rådhus, Vestervang, Hotel Lakolk på Rømø, Skjoldhøjkollegiet og et væld af enfamiliehuse.

Knud Friis’ eget hus, hvor arkitekten levede med sin familie i over 50 år, er et kompromisløst eksempel på arkitektens smag, stil og intention. Villaen blev i 2008 fredet og i 2011 overtaget og restaureret af Realdania By & Byg.

Program

Realdania By & Byg Klubbens vært byder velkommen. Restaureringsarkitekt Dorthe Bendtsen viser rundt og fortæller om arkitekturen, huset og restaureringen. Der vil være tid til selv at gå rundt og opleve huset og haven.

Huset er beboet og fremstår møbleret. Det er ikke tilladt at fotografere indenfor.

Billeder af huset

Den lave, flade sofa hører til huset og er sat fast i væggen. Den var i 1958 en markant anderledes møbeltype end traditionelle sofaer.
Gårdarealet er i forbindelse  med restaureringen eftergået  i belægninger og beplantning,  så det fremstår med sin oprindelige stramhed som en del af  arkitekturens helhed.
Knud Friis’ eget hus set om aftenen, beliggende på en naturskøn grund i Brabrand, Aarhus.
Det nagelfaste spisebord. Accentueringen af konstruktion ses tydeligt i spisestuen, hvor jernbjælkerne er malet røde.

Læs mere om huset

Den milde brutalist

Knud Friis er blevet kaldt "en mild brutalist". 'Mild' afspejler hans væsen, 'brutalist' hans bygningsværker. Selvom der ofte er en brutalitet over både den måde, som bygningsværkerne er placeret i omgivelserne på, og de materialer, de er bygget i, så kommer betegnelsen 'brutalisme' af fransk 'béton brut' og betyder rå beton. Det er et begreb, som den berømte modernist Le Corbusier selv brugte om sit materialevalg.

Knud Friis’ eget hus, hvor arkitekten levede med sin familie i over 50 år, er et kompromisløst eksempel på arkitektens smag, stil og intention. Villaen blev i 2008 fredet og i 2011 overtaget og restaureret af Realdania By & Byg.

Vinduesvæggen, der binder gårdrummet sammen med huset.

Andre oplevelser til dig