Vilhelm Lauritzen Terminalen er én af verdens første civile lufthavnsterminaler og internationalt anerkendt som et af de tidligste og mest gennemførte eksempler på dansk modernisme. Tag med Realdania By & Byg Klubben til et hovedværk i dansk arkitekturhistorie.
Tre rundvisninger på dagen - se under 'Tidspunkter'
Derfor skal du med:
- Du oplever et hovedværk i dansk arkitektur.
- Du får indblik i dansk bygningskultur og modernisme.
- Du kommer indenfor i en bygning, der ikke har offentlig adgang.
Da arkitekt Vilhelm Lauritzen tegnede Københavns første lufthavnsterminal, var der ingen model for, hvordan en lufthavn skulle se ud. Den bygning, han skabte i 1936, var baseret på funktion frem for form med en airside og en landside. I dag er det stadig sådan langt de fleste af verdens lufthavne er designet.
Ønsket om at skabe en hal uden afbrydelser og fri for søjler, inspirerede Lauritzen til det berømte og karakterfulde bølgende loft. Den kraftige, bølgede konstruktion, gør det muligt for loftet at svæve over terminalen uden støtte. Loftet er støbt i 12 centimeters tykkelse med en bølgehøjde på 50 centimeter.
Realdania By & Bygs samling af 19 danske arkitekters huse rummer det dobbelthus, som Vilhelm Lauritzen i 1958 tegnede til sig selv og hele sin familie. Huset i Hellerup afspejler Lauritzens person og arkitektursyn. Det er gennemsyret af hans sans for detaljen og greb om modernismen.
Realdania By & Byg Klubben besøger Vilhelm Lauritzen Terminalen for at give et perspektiv på dansk arkitektur knyttet til Realdania By & Bygs samling fra den danske bygningsarv.
Oplev Vilhelm Laurizens eget hus - rundvisning den 4. marts og den 12. august 2025
Program
Realdania By & Byg Klubben byder velkommen. Lufthavnens egne guider tager os med indenfor og rundt i den historiske terminal og fortæller om bygningens historie, arkitektur og den storstilede redning. Turen tager ca. halvanden time.
Da bygningen blev flyttet
Udviklingen i moderne lufttrafik og Københavns lufthavns behov for udvidelser betød, at den 60 år gamle terminal i slutningen af 1990’erne enten måtte flyttes eller rives ned.
Med indgreb fra Kulturministeren valgte man at bevare. Det kom til at koste 100 mio. kr. og tog over et år at gennemføre. En septembernat i 1999 begyndte den 110 meter lange og 2.240 tons tunge bygning sin rejse mod sit nye hjem.
