Skip to main content
Home

Medlemsfordele

Arrangementer
Udgivelser

Om os

Home

Rundvisning

Kræver medlemskab

Erik Christian Sørensens eget hus

Om arrangementet

Erik Christian Sørensens eget hus

Træd ind i et modernistisk mesterværk fra 1955: arkitekt Erik Christian Sørensens raffinerede enfamiliehus, der med sit flade tag, store vinduespartier og enkle trækonstruktioner er et elegant møde mellem den danske bygningskultur og udenlandske impulser - især fra Japan og USA.

Huset er et elegant møde mellem den danske bygningskultur og de udenlandske impulser fra især Japan og USA, som i begyndelsen af 1950’erne inspirerede danske arkitekter. Om huset sagde Erik Christian Sørensen selv, at det var “en radikal fortolkning af det danske bindingsværkshus”.

Det ikoniske enfamiliehus er ikke blot et stærkt personligt udtryk for et modernistisk arkitektursyn; det er også et hus, som imponerer ved en gennemført stringent og modulær opbygning, en fleksibel åbenhed, et sublimt samspil med haven og en elegant brug af træ som det altovervejende byggemateriale.

Husets sammenstillede moduler og åbne glaspartier danner rum og rumlige forløb, der er flydende, men alligevel klart afgrænsede og med tydelige funktioner. Den hjemlige varme og de nordiske toner fra de ubehandlede fyrretræsvægge går raffineret i spænd med tidens internationale arkitekturtendenser.

Program

Realdania By & Byg Klubbens vært byder velkommen. Herefter fortæller Astrid Weiss, der er arkitekturhistoriker og projektleder i Realdania By & Byg, om huset, haven og restaureringen. Der er tid til selv at opleve huset og haven. 

Huset er beboet og møbleret. Det er ikke muligt at fotografere.

Billeder af huset

Facade mod syd hvor den gulve horisontale mur og den vertikale skorsten skyder sig ud og op.
Pejsen i stuen med det originale pejsesæt.
Indgangspartiet til entreen mellem tegnestuen og beboelsen.
Kig gennem huset fra stue til spisestue og værelsesafdeling.
Moduler i træ Erik Christian Sørensens eget hus

Om huset

Modulbyggeri i træ

Arkitekten og professoren Erik Christian Sørensens eget hus, opført i 1955 i Gentofte, er et stærkt personligt udtryk for et modernistisk arkitektursyn. Det er et hus, som udmærker sig ved sin gennemført stringente og modulære opbygning, sin fleksibilitet, samspillet med omgivelserne og ved at være opført i træ.

Arkitekturen på Smutvej er udviklet i en tæt gensidighed hus og have imellem. Huset og have er fredet samtidig. 

Husets struktur består af to lave længer i mørkebrunt træ, som er dannet af en række moduler over en T-formet plan. Denne plan skaber samtidig et varieret og underdelt forløb af rum både inde i huset og ude i haven. Havens rum er lige så vigtige som husets indre rum, og havens underdeling i tre meget forskellige rum mod vest, sydvest og syd er skabt i en udformning og med proportioner og karaktertræk, der viser sammenhængen til husets indre.

Andre oplevelser til dig