Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Ejnar Ørnsholts eget hus

onsdag den 2. april kl. 16:00 - 17:00
Svingelsvej 43, 4900 Nakskov
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Arkitekt Ejnar Ørnsholts charmerende hus er opført i 1918. Det repræsenterer en brydningstid, hvor arkitekturen søgte efter en ny vej. Ørnsholt kom til at sætte sit præg på Nakskov gennem 1900-tallets første halvdel med sin ægte forståelse for det gode håndværk, sit nærvær og sin indsigtsfuldhed.  

Derfor skal du med indenfor

  • Du oplever huset af arkitekten der byggede 1900-tallets Nakskov.
  • Du får indsigt i husets historie og arkitektur samt den tid, huset er opført i.
  • Du hører om restaureringen af huset og får indblik i en perioden i dansk arkitektur.


FLERE RUNDVISNINGER PÅ DAGEN - SE UNDER "TIDSPUNKTER"



Ejnar Ørnsholts eget hus er opført i 1918 i nyklassicistisk stil med elementer fra Bedre Byggeskik-bevægelsen og inspiration fra den engelsk cottage-stil. Huset repræsenterer den søgen, som opstod i tiden omkring første verdenskrig, hvor arkitekter over hele Europa søgte efter en ny vej frem væk fra historicismen. 

Huset rummer den indsigtsfulde fornemmelse for godt byggeri, som kendetegner Ørnsholts lange karriere på tværs af stilarter. Huset emmer af nærvær fra familiemennesket Ørnsholt, det er præget af gedigne materialer, pragmatiske løsninger og ikke mindst en kærlighed til hverdagen. 

Et væld af farver giver hvert rum sin egen stemning og enkle detaljer ansporer en raffineret elegance; fra facadens indbyggede fuglehus og cykelrummets teglgulv til skoddernes sirlige udskæringer. Også haven med grøntsagsbede og vandtønder til regnvand vidner om Ørnsholts kærlighed til sit eget hus. 

Ørnsholt var byens arkitekt
Huset står som en tidlig og personlig repræsentant for Ejnar Ørnsholts virke. Ørnsholt kom gennem sin karriere til at sætte et markant præg på købstaden Nakskov med bygninger som byens banegård, sparekasse, enfamilieboliger, bibliotek, og meget mere. 

Ørnsholt formåede at skifte fra en stilart til en anden uden at miste sit fodfæste eller tabe opgaven på gulvet. Hans bygninger er altid kendetegnet ved enkle, elegante detaljer fra fuglehuse til jernbeslag. 

Program
Arkitekturhistoriker og projektleder i Realdania By & Byg, Astrid Weiss, fortæller om huset og arkitekturen.

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig. Max. to pladser til klubpris pr. medlem undtaget erhvervsmedlemmer.

 

 



Tilgængelighed
Huset er i to plan, og trappen ikke egnet for dårligt gående. 

Parkering
Der er ikke mulighed for at parkere på grunden. Vi henviser til områdets villaveje med hensyntagen til områdets beboere. 

Arrangementer til dig