Skip to main content
Home

Medlemsfordele

Arrangementer
Udgivelser

Om os

Home

Rundvisning

Kræver medlemskab

Arkitektparret Clemmensens eget hus

Om arrangementet

Karen og Ebbe Clemmensens hus i Gentofte fra 1953 giver et beskedent førstehåndsindtryk. Men bag hoveddøren åbner sig en verden af farver og detaljer. Kom med indenfor i et stykke enestående arkitektur, som normalt ikke er åbent for offentligheden.

Hvad gør Karen og Ebbe Clemmensens hus til noget særligt? Er det de smarte løsninger, som f.eks. en udendørs varelåge og en affaldslem i køkkenbordet, der skulle lette husarbejdet? Eller den gennemtænkte arkitektur, hvor ønsket om foranderlighed blev forenet med en begrænset økonomi? Eller er det køkkenvæggen med pastelfarvede felter komponeret i et mondriansk mønster?

Arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen tegnede og opførte huset på Solbakkevej som bolig og tegnestue i 1953. Det var her parret slog stregerne til nogle af efterkrigsarkitekturens absolutte højdepunkter som Kildeskovshallen i Gentofte og LO-Skolen i Helsingør.

Clemmensens hus repræsenterer en samtid, men det peger også fremad. Hejselemmen mellem køkkenet og spisestuen gør Clemmensens hus til en af Danmarks første boliger med samtalekøkken. 

Program

Realdania By & Byg Klubbens vært byder velkommen. Restaureringsarkitekt Dorthe Bendtsen giver en introduktion til huset. Herefter er der mulighed for at se nærmere på beboelses- og tegnestuefløjen samt haven og lysthuset.

Huset er beboet. Det er ikke muligt at fotografere indenfor. 

Billeder af huset

Skorstenen er husets eneste element i mursten. Facadens transparente udtryk får næsten skorstenen til at fremstå som en skulptur, huset er bygget op omkring.
I haven står et yndefuldt lille  hus, et farverigt lille lysthus,  hvis konstruktion arkitektparret har moret sig med  at forme både konstruktivt  og skulpturelt. Alt sammen i  festlige farver.
Pejsen i stuen er specialfremstillet til huset og tegnet af arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen selv.
Facaden mod Solbakkevej opført i gasbeton. Det østvendte, kvadratiske vindue er husets eneste ud mod Solbakkevej.

Om huset

Arkitektparret Clemmensens eget hus

Arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen tegnede og opførte huset på Solbakkevej som kombineret bolig og tegnestue i 1953. Det var her parret slog stregerne til nogle af efterkrigsarkitekturens absolutte højdepunkter, fx Kildeskovshallen i Gentofte og LO-Skolen i Helsingør.

Clemmensens hus repræsenterer en samtid, men det peger også fremad. Hejselemmen mellem køkkenet og spisestuen gør Clemmensens hus til et af Danmarks første boliger med samtalekøkken. Og med sin legende arkitektur og en sjælden kunstnerisk nerve i sit formsprog fremstår huset som en bevidst modreaktion på samtidens mere formelle arkitekturopfattelse.

Clemmensens hus indgår i Realdania By & Byg samling af arkitekternes egne huse.

Den blågrønne farve i entréen skaber en kontrast til træloftet og de enkle detaljer omkring dørene i Karen og Ebbe Clemmensens eget hus.

Andre oplevelser til dig