Realdania By & Byg åbner dørene til Marcussens Gård. Alle er velkomne. Arrangementet er gratis.
Marcussens Gård er et sjældent velbevaret og samlet industrianlæg midt i Aabenraas historiske bymidte fra industrialiseringens spæde start. Marcussens Gård er desuden hjemsted for Danmarks ældste fungerende orgelbyggeri.
Realdania By & Byg købte Marcussens Gård i 2022. Siden er driften i orgelfabrikken fortsat imens forhuset har været igennem en omfattende restaurering. Stafferinger med bladguld, paneler af ådret cubamahogni og spanskgrønne loftsbjælker. Marcussens Gård er lige så rig på farver, som den er på historier.
KOM TIL ÅBENT HUS SØNDAG DEN 15. december KL. 12.00-15.30