10. december: Skagen Grå Fyr

En halv time efter solnedgang den 1. november 1858 blev lampen i Skagen Grå Fyr tændt for første gang. Forud var gået seks års arbejde med at bygge fyret på det, der dengang var midten af Skagen Odde. Et slidsomt arbejde i et svært fremkommeligt område, uden havn eller jernbane i mange miles omkreds.

Til fyrets fundament blev der anvendt et stort antal lærketræsstolper à seks meters længde, som blev banket ned i undergrunden.

Deltag i dagens quiz

Så er du med i konkurrencen om 3 eksemplarer af bogen om Skagen Grå Fyr.

PSST: Brug for hjælp - så kig her

Er du tilmeldt Realdania By & Bygs julekalender?

Er du ikke allerede tilmeldt julekalenderen, kan du stadig nå det. Hver dag frem til den 24. december får du en mail med link til dagens spørgsmål og konkurrence, hvor du kan vinde arkitekturbøger, billetter og gavekort. Du kan samtidig blive klogere på arkitektur, bygningsarv, eksperimenterede byggeri og byudviklingsprojekter.
Tilmeld dig julekalenderen

Bonusinfo om Skagen Grå Fyr

I 2013-2016 restaurerede Realdania By & Byg anlægget rundt om fyrtårnet og nyindrettede det som fugle- og naturformidlingscenter for at sikre liv i det historiske hus.

I 1890 boede der ikke mindre end 27 mennesker i fyrmesterboligens to etager. I stueetagen med seks værelser boede fyrmesteren med kone og ni børn samt en indlogeret signalør, en kokkepige og en barnepige. På første sal boede to fyrpassere med deres koner og henholdsvis fire og tre børn samt en kokkepige og en barnepige.

Læs mere restaureringen og livet på fyret i bogen om Skagen Grå Fyr.

Om Realdania By & Byg

Realdania By og Byg er et datterselskab af foreningen Realdania.

Realdania By & Byg fører Realdanias mission om livskvalitet i det byggede miljø ud i livet. Det sker gennem ejerskab af bygninger og ejerskab af arealer til byudvikling.

Realdania By & Byg har siden 2003 købt og restaureret ca. 60 historiske huse og udviklet 15 projekter med eksperimenterende nybyggeri samt fire store projekter inden for by- og arealudvikling.

Læs mere om Realdania By & Byg