Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Tietgens Ærgrelse

"Tietgens Ærgrelse" tegnet af den engelske arkitekt Tony Fretton er et moderne byggeri plantet solidt i historien i midten af København. Bygningen udgør den sidste brik i bebyggelsen, som finansmanden C.F. Tietgen lod opføre omkring Marmorkirken i 1800-tallet. For at finansiere byggeriet af kirken opførte Tietgen etageejendommene rundt om kirken. Det lykkedes dog ikke Tietgen at opkøbe den lille række 1700-tals huse mod Store Kongensgade, og han kunne til sin store fortvivlelse ikke afslutte anlægget, som det var tænkt. Det ubebyggede hjørne og rækken af 1700-tals huse er siden da med sædvanlig københavnerironi blevet kaldt for "Tietgens Ærgrelse". Og den nye ejendom har beholdt navnet "Tietgens Ærgrelse" som hilsen fortiden.