Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

INTRO – Arne Jacobsens eget hus på Strandvejen

onsdag den 18. september kl. 17:00 - onsdag den 21. august kl. 18:00
Strandvejen 413, 2930 Klampenborg
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Oplev et arkitektonisk mesterværk fra 1951, når Realdania By & Byg Klubben åbner dørene til et intro-arrangement i Arne Jacobsens eget hus i Klampenborg – et ikonisk hus af international kaliber fra dansk modernismes guldalder.


FLERE ARRANGEMENTER PÅ DAGEN - FIND "TIDSPUNKT" I MENUEN


Strandvejen 413 er adressen på det rækkehus, som Arne Jacobsen tegnede til sig selv, og som blev hans hjem i 20 år. Hjemvendt fra eksil i Sverige vendte Jacobsen med rækkehusbebyggelsen ’Søholm’ tilbage til området Bellevue i Klampenborg. Et område han tegnede og udviklede over 30 år, og som i dag er et helt enestående kapitel i fortællingen om dansk arkitektur.

De fem rækkehuse er orkestreret efter solen, vandet og den omgivende natur.

Husene er opført i gule mursten, mørtel med strandsand og en sokkel af granit. Husene vidner om en udvikling hos den verdensberømte arkitekt, der havde sagt farvel til den hvide modernisme og vendt blikket mod mere traditionelle byggeskikke og stedbundne kvaliteter.

Hvert hus træder klart frem med forskudte tagflader og markante skorstene. Husets indre linjer er tydelige at aflæse i husets ydre konturer. På de blot 130 kvadratmeter spiller de to stuer hovedrollen. Her forløses de indre bevægelseslinjer i et betagende kig mod Øresund og et vue over den sirlige men beskedne have, hvor Jacobsen fandt inspiration til sine mange designs.

Program
Velkomst og kort introduktion til huset ved arkitekturhistoriker Astrid Weiss. Herefter kan du studere huset på egen hånd. Huset er ikke møbleret, og du må gerne tage billeder.

Læs mere om Arne Jacobsens eget hus i Klampenborg her


Hvad er et intro-arrangement?

  • Et introduktionsarrangement er for alle. Det er en kort fortælling om huset både for dem, der allerede kender det, og for dem der møder huset eller Realdania By & Byg Klubben for første gang.
  • Et introduktionsarrangement er en mulighed for at opleve huset uden møbler, for at nærstudere en detalje, for at tage billeder og for at komme lidt tættere på Realdania By & Byg Klubben.
  • Deltagelse kræver tilmelding og medlemskab af Realdania By & Byg Klubben.

Tilgængelighed

Huset er i to plan og med en høj stueetage. Rundvisningen er derfor ikke egnet for gangbesværede.

Arrangementer til dig