Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Åbent hus på Gammelby Mølle

søndag den 17. november kl. 12:00 - 15:30
Gammelby Møllevej 62, 7000 Fredericia
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Realdania By & Byg åbner dørene til Gammelby Mølle. Alle er velkomne. Arrangementet er gratis.

Tilmeld dig og kør med bus fra Fredericia Banegård. Du slipper for bøvl med parkering, og det er GRATIS. 

Gammelby Mølle med vandmølle, stuehus, avlsgård og mølledam udgør et enestående samlet kulturmiljø, der vidner om vandkraftens betydning og anvendelse i dansk landbokultur før industrialiseringen. Møllens historie går 500 år tilbage. Den nuværende mølle med to vandhjul blev opført i 1827 med et rigt dekoreret stuehus og en avlsgård, der vidner om livet på en gård. 

Realdania By & Byg købte møllegården i 2021. Siden har gården undergået en omfattende restaurering. Bindingsværket stråler igen med kalkede tavl og tjæret træværk, mens et imponerende stråtag pryder avlsgården. I møllerboligen er hver stue farvesat som i starten af 1800-tallet, og de gamle vægmalerier fra 1843 kommer til sin ret. 

Gården skal lejes ud - men inden da inviterer Realdania By & Byg alle interesserede indenfor.

KOM TIL ÅBENT HUS SØNDAG DEN 17. NOVEMBER KL. 12.30-15.30

  • alle besøgende modtager en bog om huset. 
  • hør om restaureringen og oplev bindingsværket, som knytter sig særligt til egnen. 
  • gå en tur gennem de historiske stuer og oplev møllemekanikken i træ. 


BUS FRA FREDERICIA BANEGÅRD

  • Du tilmelder dig bussen ved at købe en billet til 0 kr. 
  • Busserne afgår kl. 12.00 / 12.30 / 13.30 / 14.00 fra Fredericia Station Vest, Chr. Winthers Vej 1C.
  • Busserne kører retur til banegården ca. 2 gange i timen. Du behøver ikke at tilmelde dig hjemturen.
  • Turen tager ca. 30 min.


Der er stærkt begrænsede muligheder for parkering på Gammelby Mølle. 


Gratis transport - slip for bøvlet med parkring
Tilmeld dig bussen, og kør GRATIS til og fra Gammelby Mølle. 

Det er stærkt begrænset parkeringskapacitet på Gammelby Mølle. Realdania By & Byg har lejet busser, der mellem kl. 12.00-16.00 kører i pendulfart fra Fredericia Banegård og Gammelby Mølle. 

Det er gratis - men du skal købe billet. 

Du køber billet til et afgangstidspunkt fra Fredericia Banegård. Du vælger selv, hvornår du vil tage bussen retur. 

Bussen afgår herfra: Fredericia Station Vest, Chr. Winthers Vej 1C.

Parkering
Der er meget begrænset parkeringsplads på Gammelby Mølle. Vi opfordrer til, at man UNDLADER at parkere i vejsiden ved Gammelby Mølle, da det er til stor gene for øvrige trafikanter på den smalle vej. 

Tilgængelighed
Hverken bygningerne eller gårdspladsen er egnet for meget dårligt gående eller kørestole. 

Praktik
Vi anbefaler praktisk fodtøj. 

Arrangementer til dig