Minimalt CO2-aftryk, maksimalt brug af tegl og gennemsnitlig anlægspris. Kom med til erhvervs-arrangement i Fredericia og få de første erfaringer og læringer fra det igangværende MiniCO2 Etagehus TEGL - en fem etagers boligejendom i Kongensstræde i Fredericia. Sammen med fire andre udviklingsbyggerier i samme gade skal projektet bidrage med konkret viden og inspiration til, hvordan CO2-aftrykket i fremtidens nybyggeri kan reduceres.
Kom til erhvervsarrangement med indlæg og byggepladsbesøg og hør om:
- Hvordan eksperimenteres der i teglhuset med nye byggeteknikker, ressourcebesparelser og brug af forskellige teglprodukter, bl.a. teglhulblokke, som har et lavere CO2-aftryk end traditionel tegl?
- Hvilke fordele og udfordringer er der ved at bygge med tegl?
- Hvorfor har Realdania By & Byg igangsat en stribe udviklingsbyggerier i Kanalbyen i Fredericia?
Program
Kl. 14.00-14.15: Vision for udviklingsbyggeriet MiniCO2 Etagehusene og MiniCO2 Etagehus TEGL i Kongensstræde
Jørgen Søndermark, projektchef i Realdania By & Byg, fortæller om visionen for Realdania By & Bygs fem udviklingsbyggerier i Fredericia. Hør, hvordan træ-, tegl- og betonhuset følger samme forsøgsdesign for at kunne måle og sammenligne CO2, energi og mange andre parametre på tværs af byggerierne.
Kl 14.15-14.45: Teglhusets arkitektur i sammenhæng med CO2
Jørgen Søndermark fortæller om overvejelserne bag arkitekturen, der udfolder tegls æstetik og samtidig tilgodeser et lavt CO2-aftryk og opfylder krav om brand, akustik, fugt og indeklima.
Kl. 14.45-15.15 De første læringer fra byggepladsen
Nikolaj Jørgensen, entrepriseleder i Jorton, deler de første praktiske erfaringer med at arbejde med teglhulblokkene – et forholdsvist ukendt materiale i Danmark. Hør om de nødvendige tilpasninger og nye metoder for at leve op til danske regler.
Kl. 15.15-16.00 Byggepladsbesøg
Vi går samlet fra kantinen til byggepladsen for MiniCO2 Etagehus TEGL i Kongensstræde. Hvis muligt, besøger vi også det også det færdigbyggede naboprojekt – MiniCO2 Etagehus TRÆ.
Alle kan deltage i arrangementet. Ønsker du at købe billet til klubpris, kræver det et erhvervsmedlemskab.
INTROTILBUD: Tegn et erhvervsmedlemskab af Realdania By & Byg Klubben (1.000 kr. ekskl. moms årligt) og få 2 gratis billetter til arrangementet (værdi 1.050 kr). Læs mere om tilbuddet eller kontakt projektleder Lise Vølund Jacobsen for yderligere info på tlf. 22240774 eller lvj@realdaniabyogbyg.dk.
Fem MiniCO2 Etagehusene i samme gade
MiniCO2 Etagehus TEGL indgår i MiniCO2 Etagehusene; et samlet komparativt studie om CO2-minimering i byggeriet, igangsat af Realdania By & Byg. Projektet omfatter i alt fem ejendomme. Tre af dem har fokus på de primære materialer, vi bygger med i Danmark; det igangværende teglhus, et færdigbygget træhus og et kommende betonhus.
Ud over de tre materialehuse opfører Realdania By & Byg desuden to byggerier med fokus på at begrænse CO2-udledningen fra byggeprocessen. Her er fokus på henholdsvis digitalisering og præfabrikation som virkemidler.