Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

ONLINE: Ballonhangaren på Islands Brygge

tirsdag den 2. marts kl. 12:30 - 13:15
Online,
NB: Arrangementet kræver tilmelding

For 100 år siden blev gigantiske militære luftballoner trukket ind og ud af Ballonhangaren på Amager Fælled i København. I dag er der mere kærlighed end krig i luften på det gamle militære område, som nu er befolket af børn og heste. Oplev en af Europas eneste tilbageværende ballonhangarer og hør historien om restaureringen. Rundvisningen er online. 

Derfor skal du se med online:

  • Du lærer om bygningen som type og dens militære fortid.
  • Du kommer ind i den sjældne bygning, som der kun findes to af i Europa.
  • Du hører om den omfattende restaurering og ser, hvordan Ballonhangaren bliver brugt i dag.

Ballonhangaren på Islands Brygge er en sjælden bygning. Formentlig findes der kun to eksisterende i hele Europa. Den er samtidig et vidnesbyrd om en lang epoke i dansk militærhistorie, hvor krudt og kugler fløj hen over Amager Fælled.

Bygningen er opføt i 1917, mens første verdenskrig rasede over det meste af Europa. Ballonhangarens formål var at opbevare de observationsballoner, som blev brugt under artilleriets øvelser i præcisionsskydning. Fra en kurv under svæveballonen kunne soldaterne se, om artilleriet ramte plet. De tilstødende stalde, som blev opført i 1918, blev brugt til at huse de heste, der trak de prægtige balloner ud af bygningen.

Den praktiske og funktionelle træbygning har mirakuløst undgået at blive revet ned, selv om militæret stoppede deres aktiviteter på Amager Fælled sidst i 1940’erne. Siden har bygningen huset både tyske flygtninge, politiets heste og er i dag rideskole.

Et nyt liv som rideskole
Den højloftede træbygning med den gigantiske port var tæt på kollaps, da Realdania By & Byg købte Ballonhangaren i 2017. Efter fire år med restaurering kunne Realdania By & Byg i sommeren 2021 overlade den til de københavnske heste og børn i rideklubben Ridevenner, som i dag bruger bygningerne.

Udover en nyrestaureret hangar, har rideskolen indtaget en stor, ny ridehal med 30 hestebokse samt en stor indendørs ridebane. De udtjente ladebygninger er revet ned til fordel for en ny, mens de gamle stalde er restaureret.

Program
Restaureringsarkitekt Dorthe Bendtsen viser rundt på området og indenfor i Ballonhangaren. Imens fortæller hun om restaureringen og stedets historie. 

Vil du have den fysiske dimension med? 
Du kan komme på en klassisk rundvisning i Ballonhangaren samme dag: Ballonhangaren på Islands Brygge. 


 

Sådan deltager du
På dagen for rundvisningen modtager du et kodoeord, som giver adgang til at se rundvisningen på www.realdaniabyogbygklubben.dk/oplev-hjemmefra
Se med når vi sender live kl. 14.00-15.00, og stil spørgmål undervejs. 

Se rundvisningen, når det passer dig
Onlinerundvisningen bliver optaget og kan ses af tilmeldte i op til 24 timer efter, at vi har sendt live.

Har du spørgsmål om onlinerundvisninger?
Find svar under kundeservice eller kontakt os på klub@realdaniabyogbyg.dk  / Telefon 70 11 06 06

Arrangementer til dig