Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Åbent hus i Støberihallerne i Præstø

lørdag den 26. april kl. 12:30 - 15:30
Adelgade 18B, 4720 Præstø

Alle er velkomne, og arrangementet er gratis, når Realdania By & Byg åbner portene til Støberihallerne i Præstø. Gennem fire år er byens jernstøberi og de historiske bygninger fra 1898 restaureret, isoleret og transformeret til en ny fremtid som bibliotek, lokalarkiv og borgerservice. 

  • Se hallerne med de historiske kalkstensvægge og de originale støbejernssøjler.
  • Træd indenfor i hal 5, der efter 30 år ude i regnen nu igen er under tag.
  • Fordyb dig i historiske billeder og gode fortællinger i udstillingen skabt til dagen.
  • Oplev den farverige lejlighed til værkføreren
  • og meget mere...

 

Hvad: åbent hus for alle interesserede. 
Hvordan: deltagelse er gratis og kræver ikke billet. 
Hvornår: lørdag den 26. april kl. 12.30-15.30.

Vil du være blandt de første som ser Støberihallerne og får del i den spændende fortælling om bygningernes forvandling? 

Arkitekt Anders Brüel har gennem fire år ledet restaureringen og omdannelsen af det stærkt nedslidte industrianlæg. Det har været en stor opgave med fokus på både at bevare så meget som muligt af det historiske anlæg og samtidig at sikre, at bygningerne kan fungere i fremtiden, holde vandet ude og varmen inde. 

Tilmeld dig en af Realdania By & Byg Klubbens rundvisninger den 22. april kl. 14.30 eller 16.00 : Rundvisning i Støberihallerne i Præstø

Du kan også se med hjemmefra, når Realdania By & Byg Klubben besøger støberihallerne på en online rundvisning : Online rundvisning

Tilgængelighed
Støberihallerne er tilgængelig for alle.

Parkering
Det er ikke muligt at parkere på ejendommen. Vi henviser til offentlig parkering i området. 

Arrangementer til dig